Er der noget bedre end at sidde med en lille blød hundhvalp i armene? Det skulle da lige være 5 eller 7 … Men hvad, hvis der kommer 12? Og du ikke kan sælge dem alle sammen – er det så stadig det bedste i hele verden?
DKK arbejder løbende på at sikre en fysisk og mental sund bestand af hunde indenfor de enkelte racer. Her på siden kan du læse mere om, hvad DKK gør for at sikre danske hundes sundhed, om vaccination, doping, specifikke sygdomme og sundhed i avlsarbejdet.
Langt over en million ukrainere er på flugt fra deres hjem. De er flygtet med kun det allermest nødvendige, og for mange gælder det også deres kæledyr. Dansk Kennel Klub tager kraftigt afstand fra Ruslands uacceptable invasion og Belarus' indblanding og støtte til Rusland i krigen mod Ukraine. Derfor har DKK´s bestyrelse valgt at indføre sanktioner i forhold til Rusland og Belarus. Det, og al anden information, der omhandler hunde fra Ukraine, sanktioner, donationer og nødhjælp, opfordringer til danske dommere, importregler mv., kan du finde her på siden.
Lykken er en varm hundehvalp, siger Søren Brun i tegneserien Radiserne. Og han har ret - det er skønt at have hund. Men det forudsætter, at du har tænkt dig grundigt om og truffet nogle bevidste valg, før du åbner dit hjem og dit hjerte for en hund.
For at du og din hvalp kan få den bedste start sammen, er det vigtigt, at du gør et grundigt forarbejde, inden du henter hvalpen hjem - ligesom det er en god ide at forberede dig på alene-hjemmetræning, renlighedstræning og tegning af lovpligtig forsikring.
Hunden nedstammer fra ulven, som et rovdyr og et socialt flokdyr. Et af hundens helt grundlæggende instinkter er dens udprægede flokfornemmelse. Når vi tager hunden til os i familien, bliver vi en del af hundens udvidede flok. Hunden ved jo godt, at vi ikke er hunde ligesom den er, men den acceptere at vi sammen indgår i en ”flerartsfamilie”, og det trives den fint med.
God pasning og pleje af din hund strækker sig over flere emner. Det er jo alt fra at give hunden trygge hjemlige rammer og et godt socialt liv med familien og andre hunde. Men det omfatter også træning og aktivering i det daglige, samt fodring, pelspleje og sygdomsforebyggende tiltag som vaccination og det årlige sundhedseftersyn hos dyrlægen. Ligesom sikkerhed i hjemmet og i hundens daglige omgivelser også spiller en stor rolle. Alt det kan du læse om i afsnittet her.
Hundeweb er DKKs database over samtlige stambogsførte hunde. Derudover er det også mulighed for selvbetjening, når du skal tilmelde dig træning, kurser, udstilling, konkurrencer mm.
En aktiv hund er en glad hund - eller sagt på en anden måde: En velstimuleret hund er gladere, roligere og mere samarbejdsvillig end den rastløse og understimulerede hund, så helt grundlæggende kan du måle din hunds livsglæde og livskvalitet efter, hvor aktiv din hund er.
DKK´s Hverdags Lydigheds Træning (HLT) er et tilbud til alle hunde over 6 måneder og deres ejere. Ved hjælp af moderne træningsmetoder og relevante aktiviteter lærer både hund og fører at begå sig i det offentlige rum, og i træningen indgår såvel praktiske som teoretiske elementer.
(Tidligere Kørekort til Hund)
Agility går ud på, at hunden så hurtigt som muligt, og med så få fejl som muligt, skal gennemløbe en fastlagt bane med kombinationer af forskellige forhindringer. Hunden skal bl.a. springe over forhindringer, løbe slalom, balancere på en vippe og bevæge sig igennem en tunnel.
Heelwork to Music – også kaldet Dog Dancing – er en hundesport, hvor hund og fører sammen udfører en koreografi, som passer til et stykke musik. Der er to discipliner. Heelwork To Music, hvor hunden hele tiden arbejder tæt på hundeføreren, og freestyle, hvor alt er tilladt.
Nose work er en ny hundesport i Danmark, som handler om at lære hunden at finde forudbestemte dufte i forskellige miljøer efter faste regler. Træningen er bygget op omkring søgning efter tre specielt udvalgte dufte i fire forskellige miljøer: beholdersøg, indesøg, udesøg og køretøjssøg.
Rally-lydighed er, som navnet antyder, en hundesport baseret på lydighedsøvelser, men til forskel fra almindelig lydighedstræning lægges der her ikke så stor vægt på præcision, men derimod på samarbejde mellem hund og fører. Det betyder, at man både i træning og i konkurrencer skal udtrykke glæde og positivitet.
Hoopers er en hundesport, hvor hundeføreren så vidt muligt via fjerndirigering guider sin hund igennem en forhindringsbane fejlfrit og så hurtigt som muligt. En sportsgren, der er skånsom for både hund og hundefører, hvilket gør at alle hunderacer og førere kan deltage.
DKK udbyder også aktiviteter til unge, hundeinteresserede mennesker. Der er både træning og oplæg, samt et ungdomsmedlemskab, som bl.a. er adgangsgivende til nogle af de større aktiviteter.
Jagt med den stående hund er ikke kun en populær jagtform, det er også en sport i fremgang, hvor der arbejdes med markprøver, apportering fra land og vand, schweiss mv. Den stående hund er aktiv og vil gerne arbejde med sin fører. Det er også en omgængelig familiehund, men du skal kun anskaffe dig en stående hund, hvis du er interesseret i at arbejde med den i dens naturlige element.
Alle hunde er i princippet brugshunde, fremavlet med forskellige evner og anlæg. I DKK-regi karakteriseres en brugshund som en hund, der er avlet og/eller trænet med henblik på at udføre specifikke arbejdsopgaver til erhvervs- og/eller civilbrug. I dette afsnit kan du læse mere om brugshunde, brugshundearbejde, brugshundetræning og brugshundeprøver.
Schweissarbejde kan deles op i to - sports- og træningsaktiviteten sporarbejde, hvor ekvipagerne udreder kunstigt anlagte spor og decideret eftersøgning og opsporing af anskudt og påkørt vildt.
En smuk hund er en fryd for øjet. Skønhed er en ting - vigtigere er det, at man deler hverdagen med en hund, der er velafbalanceret og velfungerende. En mentalbeskrivelse viser, hvor din hunds mentale styrker og svagheder ligger, og det gør mentalbeskrivelsen til et stærkt redskab for både opdrætteren, den aktive hundesportsudøver og familiehunde-ejeren.
Her finder du en liste over de mest "almindelige" udstillingstitler, samt en fortegnelse over, hvilke titler der f.eks. må annonceres i udstillingskataloget.
Når dine hvalpe er blevet født, skal de selvfølgelig have nogle gode navne. Men hvad skal du huske i den forbindelse? Her kan du finde hjælp til at få dit kuld registreret korrekt i DKK.
Det er muligt at få registreret alle hundens titler - uanset om de er for udstilling, lydighed, agility, spor osv. Læs i menuen til højre hvordan du registrerer forskellige titler.
Siden 2011 har det været muligt for danske hundeejere at tage over landegrænsen for at få sundhedsundersøgt deres hund for HD/AD, øjne mm.
Der skal altid købes en rekvisition inden sundhedsundersøgelsen foretages.
Dansk Kennel Klub (i daglig tale: DKK) er Danmarks største organisation for hundeejere.
Alle slags hundeejere (både med racehunde og andre hunde) og hundeinteresserede uden hund kan være medlemmer.
I dag har DKK omkring 30.000 medlemmer.
De 7 bestyrelsesmedlemmer – der jo også skal passe deres daglige arbejde – har hverken tid eller indsigt til at dække alle områder af DKK's virke. Derfor har bestyrelsen nedsat en lang række udvalg, som tager sig af forskellige områder, f.eks. sundhedsarbejde, udstillinger, markprøver, agility, mentalbeskrivelse osv.
Her finder du oversigten over Dansk Kennel Klubs bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen består af syv medlemmer, som vælges direkte af foreningens medlemmer.
DKK´s bestyrelsesmedlemmer arbejder frivilligt og ulønnet.
Der findes flere end 360 racer, der er anerkendt af DKK. Racerne er opdelt i 10 grupper efter type og anvendelse.
Hundene bedømmes racevis. Grundlaget for bedømmelsen er racens standard, hvor racens udseende og karaktertræk er beskrevet.
Bedømmelsesforløbet
Oftest bedømmes babyer og hvalpe af begge køn først. Derefter bedømmes hannerne og så tæverne i klasser efter alder og tidligere opnåede prøver og championater. De to køn mødes først i konkurrencen “Bedst i racen (BIR)”.
Klasser
Babyklassen (uofficiel klasse) er for hunde fra 3-6 måneder. Hvalpeklassen (uofficiel klasse) er for hunde fra 6-9 måneder. Juniorklassen er for hunde fra 9-18 måneder. Hunde tilmeldt i juniorklassen konkurrerer ikke om CACIB (certifikat til det internationale udstillingschampionat). Mellemklassen er for hunde fra 15-24 måneder. Åben klasse er for hunde, der er mindst 15 måneder. Brugshundeklassen er for hunde, som har bestået en brugsprøve, der giver adgang til brugshundeklassen. Dette brugsprøvekrav varierer fra race til race. Minimumsalderen for at deltage i brugshundeklassen er 15 måneder. Championklassen er for hunde, der inden udstillingen allerede er blevet national eller international champion. I championklassen er minimumsalderen 15 måneder. Veteranklassen er for hunde over 8 år. Hunde, der er tilmeldt veteranklasse, kan ikke tildeles CACIB.
Juniorhandling: Konkurrence, hvor unge dyster om at være bedst til at fremvise hunden. I juniorhandling er konkurrencerne opdelt i 2 aldersklasser:
Mini for unge i alderen 10-13 år. Maxi for unge i alderen 14-17 år.
Avlsklasse: En han eller tæve stiller med 4 stk. afkom. Opdrætsklasse: Hundene stiller i grupper af 4 hunde af samme race fra samme opdrætter.
I avls- og opdrætsklasse kan der tildeles HP (hæderspræmie - lilla bånd) til klasser af høj kvalitet. Hundene bliver bedømt i rækkefølge efter katalognummer.
Kvalitetsbedømmelse
For hver enkelt hund foretages først en kvalitetsbedømmelse. Der kan tildeles følgende kvalitetspræmieringer:
EXCELLENT (fortrinlig) tildeles en hund, som kommer meget tæt på den ideelle standard for racen, som fremvises i fortrinlig kondition, har et harmonisk, velafbalanceret temperament og er af høj klasse. Hundens fremragende racemæssige egenskaber tillader, at ubetydelige fejl kan ignoreres. Hunden skal have tydeligt kønspræg.
VERY GOOD (meget god) tildeles en hund, som besidder sin races typiske træk, som har velafbalancerede proportioner og er i god kondition. Mindre fejl kan tolereres, men ingen væsentlige anatomiske fejl. Denne præmiering kan kun gives til hunde af høj kvalitet.
GOOD (god) tildeles en hund, som er racetypisk, og hvis eksteriørfejl ikke er mere fremtrædende, end at den kan siges at være en god repræsentant for sin race.
SUFFICIENT (tilstrækkelig) tildeles en hund, som svarer til racens standard, men som ikke besidder de generelt ønskede karaktertræk, eller hvis fysiske tilstand er mangelfuld.
Der kan endvidere gives CANNOT BE JUDGED eller DISQUALIFIED.
CANNOT BE JUDGED (kan ikke bedømmes) betegner, at dommeren ikke kan afgøre, hvilken præmiegrad hunden fortjener.
DISQUALIFIED er en diskvalificerende betegnelse og gives til hunde, som har anatomiske, typologiske eller psykiske fejl.
Championkvalitet
Dommeren kan tildele CK (championkvalitet) til de hunde, hvis kvalitet han/hun finder høj nok. Det er dog en forudsætning, at hunden forinden har fået tildelt Excellent. Alle hunde, der har fået tildelt CK, går videre til Bedst i Køn klassen.
Certifikater
Certifikat til det danske championat Under bedømmelsesforløbet uddeles der certifikat (rødt/hvidt kort), som er et trin på vejen til det danske championat. Der tildeles også Reserve-certifikat (lyseblåt kort), som i visse tilfælde kan træde i stedet for certifikatet. De danske certifikater uddeles i Bedst i Køn-klassen. Der findes også en junior- og en veteranudgave af det danske championat. Disse uddeles i hhv. juniorklasse og veteranklasse.
Nordic Show Certificate På nordiske udstillinger kan der tildeles Nordic Show Certificate (sort/guld kort), som fører frem til hundens nordiske championat eller Reserve Nordic Show Certificate (hvidt/sølv kort), som i visse tilfælde kan træde i stedet for Nordic Show Certificate.De nordiske certifikater uddeles i Bedst i Køn-klassen.
CACIB - certifikat til det internationale championat På internationale udstillinger kan der tildeles CACIB (hvidt kort), som fører frem til hundens internationale championat eller Reserve-CACIB (orange kort), som i visse tilfælde kan træde i stedet for CACIB’et. CACIB og Reserve-CACIB uddeles i CACIB-tildelingsklassen.
Klassevindere
Inden for hver klasse deltager hundene fra den bedste kvalitetsgruppe (Excellent) i konkurrencebedømmelser, hvor de bedste placeres som 1., 2., 3. og 4. vinder og modtager henholdsvis et rødt, blåt, gult eller grønt bånd.
Hvis mere end 4 hunde har fået Excellent, placeres disse også, men de modtager intet bånd. Hvis der er færre end 4 hunde i den bedste kvalitetsgruppe, medtages hundene fra næstbedste kvalitetsgruppe (Very Good) også i konkurrencebedømmelserne.
De hunde dommeren finder af champion kvalitet får tildelt CK.
Bedst i køn
De hunde, der har fået CK skal deltage i konkurrencen, om at blive bedst i køn. Her mødes alle hanner eller alle tæver, der har fået tildelt CK for at dyste om placering i Bedste i køn. Hundene placeres 1., 2., 3., og 4. Samtidig med at hundene placeres i bedst i køn uddeles der også certifikater til det danske og evt. det nordiske championat.
BIR, BIM og BIS
Trin for trin skrider bedømmelsen frem, til man når hen til konkurrencen om at blive “Bedst i racen” (BIR) (rød/gul roset) og “Bedst i modsat køn” (BIM) (grøn/hvid roset), hvor der kun er få hunde tilbage. Den hund, der bliver “Bedst i racen”, går videre til eftermiddagens gruppefinaler i store ring, hvor hunde af forskellige racer - men af samme gruppe - mødes. Vinderne af de 10 gruppefinaler går til sidst videre til konkurrencen om “Best in Show” (BIS), hvor udstillingens bedste hund kåres.
Vi henviser endvidere til DKK’s udstillingsreglement for mere detaljerede oplysninger om bedømmelsesforløbet.
Præmieringsbånd og rosetter
Hvilken klasse skal jeg stille min hund i, hvis jeg vil dyste om certifikat?
Du skal tilmelde din hund i en af de officielle klasser.
Tildeles Cacib i alle klasser?
Nej, der tildeles ikke cacib til hunde som udstilles i junior -eller veteranklasse.