For første gang skal Show of Winners afvikles af DKK, og vi glæder os! Show of Winners er en mangeårig traditionsrig begivenhed, der emmer af pomp og pragt og kan bedst beskrives som et gallashow for de mest vindende hunde i det forgange år. DKK går ydmygt til opgaven om at løfte dette fantastiske show og vi håber at kunne tage det til helt nye højder!

Der er stadig en masse detaljer og planlægning der skal på plads, men sæt kryds i kalenderen allerede nu, så du ikke går glip af årets mest prestigefyldte og glamourøse hundeshow!