Nordiske udstillinger i Danmark i 2018

Fredag den 11. maj 2018 i Roskilde arrangeret af DKK centralt og weekenden den 4.-5. august 2018 i Billund arrangeret af DKK’s kreds 5.

Læs mere om udstillingen eller tilmeld din hund her

Den samlede kalender med nordiske udstillinger (i alle 5 nordiske lande) kan man finde på NKU’s hjemmeside her:

NKU - nordiske udstillinger 

Nordisk Vinderudstilling vil fra og med 2018 være en nordisk udstilling.

Hvad betyder det at det er en nordisk udstilling?

Forskellen på en nordisk udstilling og en international udstilling, er at på de nordiske udstillinger konkurrerer udstillerne ikke om CACIB og Reserve-CACIB. I stedet konkurrer udstillerne om Nordic Show Certificate (nordisk udstillingscertifikat) og Reserve Nordic Show Certificate (reserve-nordisk udstillingscertifikat).

Der tildeles et nordisk udstillingscertifikat til hvert køn i hver race/racevariant, ligesom vi kender det fra certifikatet på de nationale udstillinger og CACIB på de internationale udstillinger.

Certifikat og reserve-certifikat til dansk championat uddeles også på de nordiske udstillinger i Danmark (ligesom på de internationale udstillinger).

Nordisk Udstillingschampion (NORDICCH)

Den ny titel som Nordisk Udstillingschampion (NORDICCH) erstatter den tidligere titel som Nordisk Udstillingschampion, der krævede tre nationale championtitler fra nordiske lande.

For at opnå titlen som Nordisk Udstillingschampion skal følgende være opfyldt:

  • Hunden skal have opnået national titel som eksteriørchampion i det land, hvor hunden er registreret, dvs. DKCH for hunde, der er registreret i Danmark.
  • Hunden skal være tildelt tre nordiske udstillingscertifikater fra tre forskellige nordiske lande, tildelt af tre forskellige dommere. Mindst ét af de tildelte nordiske udstillingscertifikater skal være opnået, efter hunden er fyldt 24 måneder. (Der er dog lavet en særregel for hunde, som er registreret i Island grundet gældende karantæneregler).

De gamle og nye regler for at opnå titlen Nordisk Udstillingschampion vil blive brugt parallelt i 2018 og 2019. Fra og med 1. januar 2020 vil det kun være de nye regler, som gælder.