Hvis du vil have din hund øjenundersøgt i udlandet skal du gøre følgende:

  1. Aftal tid hos dyrlægen
  2. Gå på hundeweb.dk for at bestille en rekvisition. 
  3. Log ind på hundeweb.dk
  4. Vælg menuen i toppen " Rekvisitioner". Klik derefter på køb rekvisition under Øjen-/Andre undersøgelser
  5. Vælg hvilken hund du skal have undersøgt og klik næste
  6. Vælg rekvisitionstype. Sæt flueben i "Udenlandsk undersøgelse"
  7. Angiv undersøgelsesdato og klik på "Bestil rekvisition til valgte hund"

Øjenlysning udenfor Norden

Ønsker du at få du din hund øjenlyst i udlandet, men ikke i et af de nordiske lande, skal du betale for en oversættelse af øjenattesten. For dette opkræver DKK et gebyr ( se listen med gebyrer her ). Attesterne skal, ud over evt. lokalsprog, desuden være skrevet på enten engelsk eller tysk.

Det samme gælder for registrering for øjenlysningsresultater på udenlandske avlshunde og importer – er hundens øjenlysningsattest ikke en ECVO-attest, skal du betale gebyr for godkendelse og oversættelse af øjenattesten, der også, ud over lokalsproget, skal være skrevet på enten engelsk eller tysk.