Hvem er hvalpenes far

I nogle tilfælde kan der være tvivl om hvilken hanhund der er far til hvalpene i et kuld.
Det kan være fordi der er sket et uheld eller tæven f.eks. har været stukket af.

Parring med flere hanhund

Som  opdrætter er det muligt vælge at lade tæven parre med flere forskellige hanner, f.eks. for at øge den genetiske variation. For at kunne registrere et kuld med flere fædre kræver det at du vedlægger dokumentation fra KU/SUND på faderskabet på alle hvalpe i kuldet.

Ved tvivl om slægtskab

Det fremgår af DKK´s stambogsføringsregler, at opdrættere ualtid er pligtige til at medvirke til opklaring af evt. tvivl om forældreskabet til deres kuld.   Det er opdrætteren, der er pligtig til at betale omkostninger, hvis det viser sig, at slægtsskabsforholdene ikke svarer til det, opdrætteren har oplyst på tro og love på registreringsanmeldelsen.

DNA profil fra andre labratorier end KU/SUND

For racer, der får lavet DNA profiler andre steder end på KU/SUND, kan faderskabstesten sandsynligvis med fordel udføres på det pågældende laboratorium