Sådan gør du:

  1.  Indsend CACIB-kort printet fra FCI's hjemmeside til DKK 
  2.  Vedlæg en udfyldt ansøgningsblanket som du finder nederst på denne side. Det er vigtigt at du skriver de vundne CACIB'er i dato-orden.  

CACIB-kort:

FCI ophørte pr. 1. april 2014 med at udsende CACIB-kort. I stedet er det muligt via FCI´s hjemmeside at se CACIB-listerne fra de respektive internationale udstillinger samt at printe sit eget CACIB-kort (under punktet "Results”): 

http://www.fci.be/en/results/IB.aspx

Vær opmærksom på, at der kun vises resultater fra de udstillinger, som FCI har færdigbehandlet. Dvs. du ikke nødvendigvis umiddelbart kan vurdere, om reserve-CACIB’et træder i kraft. Du må forvente, der går ca. et halvt år fra udstillingen er afholdt, til resultaterne er klar.

De resultater, der vises på siden, er CACIB-vinderne i hver race. Hvis FCI har bekræftet et reserve-CACIB, (som således er blevet ændret til et CACIB), vil dette også være med på listen.

Det er muligt at ansøge om titlen ca. 2 måneder efter det sidst vundne CACIB, der udløser titlen. Blanketten, der skal udfyldes til dette, finder du du i Dokumentarkivet.

Ansøgningsblanket til INTCH (opnået med 4 x CACIB) samt til INTCH(U) - blanket indsendes til DKK

Ansøgningsblanket til INTCH for racer med prøvekrav (2 x CACIB + prøve) - blanket indsendes til DKK

Blanketten skal fremsendes til DKK, sammen med kopi af CACIB-kort eller kritikker.

Reserve cacib

Har din hund vundet reserve cacib , bliver du automatisk tildelt cacib såfremt cacibvinderen allerede var registreret som international champion på den dato din hund modtog reserve cacib'et. Var hunden ikke færdigregistreret (men opfyldte alle betingelser), kan reserve cacib'et blive ændret ved at udfylde ansøgningsskemaet nedenunder og henvende sig til FCI. 

Står du i den situation at alle cacib kort endnu ikke er modtaget, skal vi i stedet have kopi af dommerkritikken. Er dette tilfældet, kan der dog ikke ansøges om titlen, før der er gået minimum 1½ måned efter sidst vundne CACIB, da CACIB'et først skal være registreret hos FCI.