Får, køer, ænder og andre dyr der bruges til hyrdning, vil i det følgende blive kaldt ”dyrene”.

Konkurrencer: 

  • Dyrene skal være egnede til formålet. 
  • Dyrene skal være raske og i god kondition.
  • Dyrene må ikke være påvirket af medicin eller andre stoffer der kan ændre dyrenes naturlige adfærd. 
  • Banen og de elementer der anvendes skal være af en sådan beskaffenhed, så de ikke skader, dyr, hunde eller mennesker. En bane med mange huller er derfor ikke ønskværdig og der må ikke være genstande på banen som dyr, hunde eller mennesker kan komme til skade på. 
  • Hunden skal være rask og i god fysisk kondition. 
  • Hunden må ikke være påvirket af medicin eller andre stoffer der kan ændre hundens naturlige adfærd. 
  •  Drægtige tæver der har mindre end 8 uger til fødsel, kan ikke deltage i konkurrencer. •
  • Tæver der har hvalpe under 8 uger, kan ikke deltage i konkurrence.
  • Hunden skal være min. 12. mdr. for at deltage. 
  • Alle former for fysisk straf eller truende adfærd overfor hund eller dyr på eller udenfor banen er ikke acceptabelt og det henstilles til alle der overværer det at handle ud fra givende regler. 
  • Dyr og hunde skal have adgang til drikkevand.

Træning: 

  • Dyrene der bruges, skal være veltrænede og være egnede til formålet.
  • Hjælpemidler, der har til formål at skræmme eller afstraffe hunden, er ikke tilladt. 
  • DKK anbefaler, at træningen skal foregå efter træningsprincipperne positiv træning. 
  • Hundens og dyrenes velfærd og sundhed går forud for alle andres interesser og ambitioner. 
  • Al omgang med hunde og dyr skal være baseret på respekt for de levende væsener og deres naturlige adfærd. 
  • Dyr og hunde skal have adgang til drikkevand. 
  • Hvis dyr eller hunde viser træthedstegn, skal de have mulighed for en passende pause.