I går offentliggjorde Dyrenes Beskyttelse en pressemeddelelse, der belyste det nye forbud på avl af brachycephale (kortnæsede) racer i Holland og udviste opbakning til en eventuel lovgivning om sundhedskrav på opdræt af udvalgte kortnæsede racer.
Dansk Kennel Klub er helt enig i tanken om sundhedskrav. I vores optik er forbud aldrig vejen frem, men en eventuel lovgivning om sundhedskrav på nogle udvalgte og udsatte racer for al opdræt i Danmark kunne være et skridt i den rigtige retning. I DKK stiller vi allerede sundhedskrav på alle de racer, der er omfattet af restriktionerne i Holland. Men vi har kun en vis del af den danske hundepopulation og en procentvis mindre del af disse racer. Eksempelvis registrerer vi i DKK kun 10% af alle franske bulldogs og kun 15% af alle chihuahua i Danmark. Vi mener altså, at en eventuel lovgivning skal dække al dansk opdræt og ikke kun DKK-stambogsførte hunde.
Vi fortsætter vores arbejde med at fremme hundes velfærd og sundhed i Dansk Kennel Klub. Desuden fortsætter vi vores samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, Dyrlægeforeningen, KU Sund og de danske myndigheder.
Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15
Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 5035 Konto: 0001361253
IBAN-nr: DK 45 50350001361253
SWIFT-kode: JYBADKKK