MENU

Udelukkelse af dommere og deltagere fra Rusland og Belarus

10.03.2022

Dansk Kennel Klubs bestyrelse har besluttet at udelukke dommere fra Rusland og Belarus ved arrangementer i DKK, og opfordrer DKK´s kredse og specialklubber til at gøre det samme. Ligeledes opfordres danske dommere til ikke at deltage i aktiviteter i Rusland og Belarus.

Grundet omstændighederne i Ukraine – og i forlængelse af Dansk Kennel Klubs bestyrelses beslutning om at indføre sanktioner i forhold til Rusland og Belarus - har bestyrelsen følgende ”klare opfordring” til arrangører af hundesportsaktiviteter i DKK samt til den danske dommerstand:

”DKK’s bestyrelse kommer med en klar opfordring til, at der ikke benyttes russiske eller hviderussiske dommere ved DKK-arrangementer.”

Ligeledes skal der lyde en klar opfordring fra DKK´s bestyrelse til, at danske dommere afviser at dømme ved udstillinger, prøver og konkurrencer i Rusland og Hviderusland.

Russere og hviderussere er forment adgang til aktiviteter i DKK, herunder også udstillinger.”

Ovenstående er gældende indtil videre.

Den russiske eksteriørdommer Igor Vyguzov, som oprindeligt var inviteret til at dømme ved DKK´s udstilling i Ballerup senere i år, kan af samme årsag IKKE dømme for DKK, og hans invitation er dags dato annulleret.
Dommeraflysningen betyder, at der desværre må foretages ændringer i dommerpåsætningen, og DKK´s udstillingsudvalg arbejder på hurtigst muligt at finde en løsning.

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem