MENU

Unikke samlerobjekter til salg ved Broholm21-event

19.08.2021

Ophavskvinderne bag kunstprojektet om danske nationalracer gæster Broholmerselskabets årlige specialudstilling på Broholm Slot den kommende weekend - og de medbringer et helt særligt samlerobjekt

I den kommende weekend afholder Broholmerselskabet sin årlige specialudstilling på Broholm Slot på Fyn. Her bliver bl.a. Årets Broholmer kåret, og for første gang er der i år en ”Broholm-vindertitel” på spil. Ikke færre end 189 hunde er tilmeldt, og d´herrer Jørgen Hindse, Carsten Birk og Einar Paulsen er inviteret til at dømme.

Ophavskvinderne bag det første kunstprojekt nogensinde i dansk kynologisk historie, kunstner/mæcen-duoen bestående af kunstnerinden Katerina Cechova og eksteriørdommer Charlotte Høier, har i den forbindelse - endnu en gang - tænkt ud af boksen og har arrangeret en ”kunst-pop-up-shop” på Broholm Slot lørdag den 21. august, Og her medbringer de et helt særligt samlerobjekt:

Katerina Cechovas smukke kunstværk, portrættet af broholmeren, er til lejligheden printet i særtryk: Kun 50 eksemplarer af en helt speciel limited edition-plakat udbydes til salg på denne dag.
Kunst-duoen medbringer desuden broholmer-portrættet og værket ”The Breeder” som nummererede fine art-kunstprint, samt plakaten med de fem danske nationalracer. På Broholm har du desuden mulighed for at møde kunstneren og – hvis du ønsker det - signerer kunstneren gerne sine værker på stedet.

Kunstneren selv fortæller: ”Ved at købe et af disse Broholmer-kunstværker, køber du ikke bare en printet tegning af en hund – du bringer et stykke danmarkshistorie hjem, et stykke af vores nationale stolthed og samtidig hjælper du vores vigtigste organisation for vores passion for hunde. Og Broholm-spejlet i broholmerens øje vil altid minde dig om denne særlige dag. Dette er mere end kun kunst, dette er et budskab,” siger Katerina Cechova, som også ved denne lejlighed uselvisk har valgt, at alle indtægter vil gå ubeskåret til Dansk Kennel Klub.

I Dansk Kennel Klub er vi meget benovede over den store indsats og håber, at så mange som muligt vil bakke op om projektet og kunst-duoens indsats – også ved Broholm21-eventet den kommende weekend <3

Læs mere om Broholm21 her: https://www.broholmeren.dk/side.asp?ID=73720

Og læs mere om nationalracen her: https://koebhund.dk/kb/broholmer

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem