Så har vi modtaget Kulturministeriets overordnede retningslinjer for både indendørs og udendørs idræt, der er gældende fra og med i dag, onsdag den 21. april. I overskrifter er de gældende regler:
Det generelle forsamlingsloft indendørs er på max. 10 personer.
Dog gælder en undtagelse for indendørs idræts- og foreningsaktiviteter, hvor følgende lofter er gældende – NB! Kun for de herunder nævnte aldersgrupper:
• Børn og unge under 18 år: 25 personer (uden coronapas)
• Ældre over 70 år: 10 personer (med krav om coronapas)
Det generelle forsamlingsloft udendørs er på max. 50 personer – dette gælder både i samfundet generelt og i forbindelse med udendørs idræts- og foreningsaktiviteter (uden coronapas).
Følgende er datoer, der kan være gode at skrive sig bag øret ift. yderligere genåbning:
Vær opmærksom på, at planen er afhængig af smitteudviklingen, og derfor kan ændre sig.
På nuværende tidspunkt kender vi desværre ikke de fulde retningslinjer for brug af coronapas i idræts- og foreningslivet. Her er, hvad vi ved pt.:
Personer over 70 år skal fremvise coronapas pr. 21. april. Ansvaret for at tjekke passet ligger hos den enkelte forening eller facilitets-ejer. I praksis vil DKK opfordre til, at det er den enkelte træner/arrangør, der tjekker for et gyldigt coronapas.
Er der ingen træner, kan man (formentlig) kontrollere hinanden, men det vil være klubben eller facilitets-ejeren, der er ansvarlig ved evt. manglende kontrol.
Derudover er der ikke krav om coronapas for trænere eller såkaldte ”nødvendige voksne” (f.eks. forældre, der hjælper et barn).
Vi opdaterer DKK´s samlede Covid-19-retningslinjer for hundesport hurtigst muligt.
Indtil da se DKK´s svar på de oftest stillede spørgsmål til Covid-19-retningslinjerne her (opdateres løbende):
Læs Kulturministeriets overordnede retningslinjer for IDENDØRS idræt og foreningsaktiviteter her
Læs Kulturministeriets overordnede retningslinjer for UDENDØRS idræt- og foreningsaktiviteter her
Læs den politiske rammeaftale om planen for genåbning af Danmark her
Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15
Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21