Natten til tirsdag indgik politikerne en ny aftale om genåbningen af Danmark, der er gældende fra i dag, fredag. Embedsmændene har arbejdet hurtigt, så DKK har netop modtaget Kulturministeriets generelle retningslinjer for hele kultur- og idrætsområdet, som vi nu som sektorpartner haster med at få omsat til hundesporten.

De vigtigste ændringer i gældende retningslinjer får du herunder:

Forsamlingsloft

  • forsamlingsloftet udendørs hæves til 100 personer
  • forsamlingsloftet indendørs hæves til 50 personer.

Regler for coronapas ved indendørs idræt:

• Voksne udøvere fra 18 år og derover skal have gyldigt coronapas, når de deltager i indendørs idræt.
• Der er ikke krav om coronapas for trænere og andre nødvendige voksne.
• Idrætsforeningen eller facilitetsejeren skal mindst én gang i døgnet foretage stikprøvekontrol af coronapas. Der skal foretages kontrol for hver facilitet.

Hvornår er et coronapas gyldigt?

For at være gyldigt, skal et coronapas vise ET af følgende punkter:

  • et negativt testresultat af en covid-19 test, der er højst 72 timer gammelt regnet fra tidspunktet, hvor testen er foretaget,
  • et positivt resultat af en PCR-test, der er mindst 14 dage og højst 8 måneder gammelt regnet fra tidspunktet, hvor testen blev foretaget,
  • et påbegyndt vaccinationsforløb mod covid-19 (et vaccinationsforløb anses som påbegyndt mindst 14 dage og højst 42 dage efter den første dosis) eller
  • et gennemført vaccinationsforløb (kræver et vaccinationsforløb 1 dosis anses forløbet som gennemført 14 dage efter denne ene dosis. Kræver et vaccinationsforløb flere doser anses forløbet for gennemført efter den afsluttende dosis).

Læs Kulturministeriets gældende retningslinjer her:

Retningslinjer for udendørs idræts- og foreningsliv samt udendørs aktiviteter og arrangementer, hvor publikum/deltagere er stående eller i bevægelse inden for kultur-, idræts- og foreningsliv

Retningslinjer for indendørs idræts- og foreningsliv, samt idræts- og fritidsfaciliteter