Hunden er menneskets bedste ven – og der findes hele 810.000 af dem fordelt i hvert femte danske hjem. Det slår en ny undersøgelse fast, planlagt af forskere fra Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd ved Københavns Universitet og gennemført af Danmarks Statistik.

Dermed overhaler hunden katten som danskernes foretrukne kæledyr.

- Det kommer på den ene side slet ikke bag på hundeejerne, mener adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub, Lise Lotte Christensen.

- På den anden side overrasker undersøgelsen, indrømmer adfærdskonsulenten dog.

Gensidig kærlighed

- Menneskets relation til hunde er helt særlig. Hunden var det allerførste dyr, vi som mennesker tog til os og tæmmede, og i tusindvis af år har de hjulpet os med at løse arbejdsfunktioner som jagthunde, hyrdehunde, gårdhunde, vagthunde, trækhunde og selvfølgelig selskabshunde. De er rykket fra sletten, til stalden, videre til stuen, soveværelset og ja, direkte ind i vores hjerter, forklarer Lise Lotte Christensen.

I den nye undersøgelse har flere end 90% af respondenterne, som har kæledyr i familien, svaret, at deres kæledyr betyder noget for dem personligt. Det overrasker ikke Dansk Kennel Klubs eksperter:

- Hunden knytter sig til os i langt højere grad end andre dyr gør – og vi mennesker knytter os samtidig mere til hunden, end vi f.eks. gør til katten, hvilket undersøgelsen jo også cementerer. Hunden er et af de få dyr, der er i stand til at vise, at den elsker os. Tidligere undersøgelser viser bl.a., at ved berøring og øjenkontakt stiger niveauet af belønningshormonet oxytocin hos både hund og menneske. Og det knytter os unægtelig tættere sammen, mener dyrlæge, PhD, specialkonsulent i Dansk Kennel Klub, Helle Friis Proschowsky.

Hundens succes er en modreaktion

For tyve år siden viste en undersøgelse fra Danmarks Statistik, at katten vandt frem på bekostning af hundene.

- Med den udvikling, der er i samfundet i dag, med bl.a. velstandsstigning, en flytning fra land til by, stigende krav, opskruet tempo, rejser, et utal af muligheder og flere og flere der bor alene, kunne man nemt være fristet til at tro, at den langt mere selvstændige kat ville have fortsat sin succes som danskernes foretrukne. Fordi katten er langt mere uforpligtende, siger adfærdskonsulent Lise Lotte Christensen.

- Det er en livsstil at have hund - med alt hvad det indebærer af gummistøvler, praktisk tøj, motion og røde kinder. Men hunden er også en begrænsning i nogle situationer. Den hæmmer os, fordi vi skal skynde os hjem fra job, den skal passes, hvis vi skal ud at rejse, og har den allerede været alene hjemme hele dagen, får man dårlig samvittighed over også at lave aftaler om aftenen, siger hun.

- Jeg tror, at hundens succes i dag er en modreaktion på de mange krav, det opskruede tempo, den glansbillede-verden vi udsættes for. Jeg er glad for, at jeg ikke er teenager i disse So-Me-tider, hvor vi hele tiden, måske ubevidst, sammenligner os selv med andre på Instagram og Facebook. Der er hunden en fantastisk modvægt til alt det, vi måler os op imod: Hunden måler og vejer dig ikke – den elsker dig for den, du er. Vi vil alle sammen gerne anerkendes, men når vi går på job, er der alligevel ikke nogen, der er uundværlige - men det er du for hunden. Og det er da en rar følelse, at nogen har brug for dig, uanset om du har dårlig ånde eller pastasovs ned ad tøjet: Hvis du har været væk i tyve minutter eller to dage, får du samme velkomst. Alle vil gerne være elsket og ønsket – det giver hunden os; den er afhængig af os, har behov for os. Og samtidig med dens ubetingede kærlighed giver den os en umiddelbarhed og en væren i nuet, som vi har brug for, måske mere end nogensinde før, mener Lise Lotte Christensen.

Lykkepille i pels

I løbet af coronakrisen har rekordmange danskere anskaffet sig et nyt firbenet familiemedlem. I 2020 registrerede Dansk Kennelklub i alt 23.742 hunde. Det er en stigning på hele ti procent sammenlignet med 2019, og samtidig den største stigning siden 2008.

Ifølge Lise Lotte Christensen er det ikke overraskende, at vi anskaffer os hunde i en krisetid.

- Hunden er en lykkepille i pels. Hundene ligger tæt ved os og giver tryghed, nærvær i en urolig tid. Under pandemien har hunden hjulpet enlige, ældre og udsatte personer med at bekæmpe både ensomhed og hudsult. Den er samtidig vores bindeled til naturen og en isbryder i forhold til andre mennesker. Den har samlet børnefamilier og givet dem noget at tage sig til og hjulpet vi mennesker til at finde glæde i de oplevelser en tur med hunden i naturen byder på. Et corona-nedlukket samfund fik os virkelig til at få øjnene op for værdien af at have hund, fortæller adfærdskonsulenten.

- Under pandemien har jeg hørt mange familier sige, at de altid godt har kunnet tænke sig at få hund, men de har ikke haft tid og overskud til at starte en hvalp op på en ordentlig måde. For en hund er en tidsmæssig investering. Vi har ikke fået mindre travlt, alligevel har vi i stigende grad lyst til at indgå i den forpligtelse, det er at have en hund.

Danskerne vil forstå hundens indholdsfortegnelse

Hos Dansk Kennel Klub har man under pandemien oplevet at få ekstra-mange henvendelser fra familier, som overvejer, hvilken hund der passer til netop det, de kan tilbyde og forventer af en hund.

- Det er virkelig positivt, at danskerne tager sig tid til at undersøge hunderacerne og tale et hvalpekøb igennem – i stedet for at lave de impulskøb, vi som forening længe har advaret imod

- Danskerne har fået en større forståelse for, og lyst til, den livsstil der hører med til det at have hund. Ligesom der er en større forståelse for, at hunden rent tidsmæssigt kræver noget andet og mere end f.eks. katten. DKK´s hjemmeside, købhund.dk, der beskriver de fysiske og mentale forskelle på alle de hunderacer, der findes i Danmark, er blevet massivt besøgt det seneste år. Og DKK´s information bliver kimet ned med spørgsmål, som viser, at danskerne ikke bare har været i gang med at dulme corona-kedsomheden med en hundehvalp, fortæller Lise Lotte Christensen.

- Danskerne har brugt coronatiden på at afdække, om de er klar til den livsstil, det er at få hund, ”hele hunde-pakken, året rundt”. Danskerne researcher for at finde ud af, hvilken hunderace der passer til netop dem. Det har igennem mange år været DKK´s store mission at lære danskerne, at hunderacerne er meget forskellige og forstå, hvorfor man skal købe hund med omtanke. Danskerne ønsker i stigende grad at kende deres hunds ”indholdsfortegnelse” og har stor fokus på den enkelte races brugsmæssige egenskaber. Og det er positivt, for det har stor betydning for, hvordan hunden trives i sin familie. For en hund er ikke bare en hund, understreger Lise Lotte Christensen:

- I Danmark er der mere end 300 meget forskellige hunderacer at vælge imellem – alle fremavlet til meget forskellige formål. Det kommer til udtryk i deres væremåde og deres behov for træning og aktivering. Hunderacer er ikke bare af udseende men også i deres adfærd meget forskellige. Nogle holder sig tæt op ad ejer, andre er meget selvstændige og går helst egne veje. Nogle har let til gøen, andre gør sjældent osv. Valget af hunderace med omtanke kan gøre hele forskellen på succes og stress for hund såvel som for ejer, understreger Lise Lotte Christensen.

Racetænkning giver mening

Lise Lotte Christensen vil gerne slå et slag for, at vi indenfor hundeverdenen går fra at lade ordet ”racetænkning” være et fyord til at blive et fedt ord:

- For mange mennesker kan ordet ”race” godt være negativt værdiladet, men i dyreverdenen giver det mening: Ønsker jeg mig en ko, der giver meget mælk, vil jeg ikke anskaffe mig kødkvægsrace - de giver kun lidt mælk, men har store muskler og spiser mere foder. Vil jeg have en hyggepony til min 5-årige, skal jeg heller ikke købe en fuldblods galophest. Sådan er det også med hunderacer – de er alle skabt med forskellige brugsmål for øje.

Ligesom de forskellige hunderacer har forskellige særpræg, har de også forskellige behov:

- At vi i DKK nu oplever et stigende pres på vores informationskanaler, opfatter vi positivt – potentielle hvalpekøbere tænker sig om og sætter sig ind i hundens ”varedeklaration”, så den matcher med det, familien kan tilbyde. Dermed er der større sandsynlighed for succes for både hund og ejer. En hund bliver i gennemsnit 10-15 år gammel, så derfor er det allervigtigste, når du skal vælge hund, at du IKKE vælger med øjnene eller med hjertet men i stedet med omtanke og husker, at et hvalpekøb er for livet. Det giver det bedste udgangspunkt for at kunne udnytte det store potentiale, der er i vores fælles relation og samliv med hunden, siger Lise Lotte Christensen.

Læs meget mere om undersøgelsen fra Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd ved Københavns Universitet og Danmarks Statistik HER