Regeringen, SF, Enhedslisten og De Radikale er onsdag nået til enighed efter drøftelser om en række lempelser af corona-restriktionerne:

Fra den 1. marts er forsamlingsloftet for de organiserede udendørs idræts- og foreningsaktiviteter hævet fra 5 til 25 personer.

I DKK noterer vi os, at regeringens ekspertgruppes beregninger viser, at en åbning af udendørsforeningsaktiviteter kun vil give en yderst marginal stigning i smittetallene, mens der ikke er blevet regnet på indendørsforeningsaktiviteter.

Alle indendørs hundesportsaktiviteter er derfor fortsat lukket ned.

Vi vender tilbage med flere detaljer og uddybende informationer i forhold til, hvad det betyder for de enkelte hundesportsaktiviteter, så snart vi får mere information fra myndighederne, bl.a. også i forhold til evt. særlige retningslinjer for Bornholm.