MENU

Nye corona-tilpassede Roskildeudstillinger 7. - 8. og 9. maj 2021

25.03.2021

Med de seneste udmeldinger om genåbningsaftalen i baghovedet vover vi pelsen og åbner for tilmelding til 3 dage med 2 udstillinger pr. dag for den enkelte race i Roskilde

Udstillingerne er fordelt på grupper, hvor hver gruppe får mulighed for at møde én dag til to udstillinger fordelt på hhv. formiddag og eftermiddag. Formiddagene er afsat til internationale ”RoskildeVinder”-titeludstillinger, mens eftermiddagene er nordiske ”VikingeVinder”-titeludstillinger.

ROSKILDEVINDER - ROV, ROJV & ROVV

Titlen RoskildeVinder tildeles til bedste han og tæve med CK i hver race. Endvidere tildeles titlen RoskildeJuniorVinder til bedste junior han og tæve med CK samt titlen RoskildeVeteranVinder til bedste veteran han og tæve med CK. Udstillingen er desuden kvalificerende til Crufts 2022.

VIKINGEVINDER - VIV, VIJV & VIVV

Titlen VikingeVinder tildeles til bedste han og tæve med CK i hver race. Endvidere tildeles titlen VikingeJuniorVinder til bedste junior han og tæve med CK samt titlen VikingeVeteranVinder til bedste veteran han og tæve med CK.

JUNIORHANDLING

Det vil IKKE være muligt at tilmelde til juniorhandling. Det er dog muligt, at DKK’s ungdomsudvalg vil lave konkurrencer i juniorhandling separat efter udstillingerne (på samme areal). Dette er IKKE endeligt besluttet.

Nederst i opslaget her kan du se, hvornår vi åbner for tilmeldingen til de enkelte coronatilpassede Roskildeudstillinger, og vi håber, I tager godt imod dem. Vi glæder os til at se jer!

VÆR OPMÆRKSOM PÅ

  • at tilmelding foregår efter ”først-til-mølle”-princippet, hvilket betyder, at der lukkes for tilmelding til den enkelte udstilling, når denne når et maksimum på 500 tilmeldte hunde (eller alternativt ved tilmeldingsfristens udløb). Indtil vi kender myndighedernes udmelding om større udendørs arrangementer, har vi sat et maksimumtal på 500 hunde pr. udstilling (dvs. henholdsvis 500 formiddag og 500 eftermiddag pr. dag). Dette kan evt. ændres, når vi kommer tættere på udstillingerne.
  • at der ved denne udstilling kun er adgang for 1 person pr. tilmeldt hund (det er ikke muligt at tilmelde hunde udenfor bedømmelse for at omgå reglerne og få en ekstra person med).
  • at det er et krav, at alle hundeførere bærer mundbind, når hundene udstilles.
  • at det er sandsynligt, at området skal opdeles, så man ikke må bevæge sig mellem ringene. Udstiller man hunde i forskellige racer, skal man derfor sikre sig, at en anden person kan udstille hunden, hvis racerne bedømmes i forskellige ringe.
  • at der vil være særlige retningslinjer ang. hygiejne, afstand, teltopsætning mm.
    Evt. yderligere restriktioner vil fremgå af den deltagerinformation, der fremsendes til deltagerne inden udstillingerne.
  • at resultaterne tæller med til konkurrencen om Årets DKK-racevinder. Der vil ikke blive afviklet gruppefinaler og øvrige fælleskonkurrencer (Bedste baby, hvalp, veteran, avl og opdræt) – dvs. ingen Store Ring. Derfor vil resultaterne ikke tælle med i de øvrige årskonkurrencer.

VI UNDERSTREGER

  • at de restriktioner og henstillinger, der fremgår af deltagerinformationen, skal overholdes, ligesom alle på udstillingsområdet har pligt til at efterkomme de henstillinger, som udstillingsledelsen fremkommer med. Det samme er gældende i forhold til myndighedernes udmeldinger om smittebegrænsning og beskyttelse mod Covid-19. Efterkommer man ikke ovenstående, kan man blive bortvist fra udstillingen, få frataget sin hunds præmiering og/eller blive indbragt for DKK’s disciplinærnævn.

FORBEHOLD

Da udendørs arrangementer desværre ikke var inkluderet i myndighedernes udmeldinger ang. genåbningsplanen, tager vi forbehold for, at det på udstillingsdagene ikke vil være muligt inden for lovens rammer at forsamles udendørs i et antal og på en facon, der muliggør udstilling for alle racer.

Derfor returneres det fulde tilmeldingsgebyr i tilfælde af aflysning.

SE HER, HVORNÅR DU KAN TILMELDE

ROSKILDEVINDER for grupperne 3 + 7 + 9 afholdes fredag formiddag den 7. maj:
Tilmelding åbner tirsdag den 6. april kl. 09.00.

VIKINGEVINDER
for grupperne 3 + 7 + 9 afholdes fredag eftermiddag den 7. maj:
Tilmelding åbner TIRSDAG den 6. april kl. 11.00.

ROSKILDEVINDER
for grupperne 1 + 2 + 10 afholdes lørdag formiddag den 8. maj:
Tilmelding åbner TIRSDAG den 6. april kl. 13.00.

VIKINGEVINDER
for grupperne 1 + 2 + 10 afholdes lørdag eftermiddag den 8. maj:
Tilmelding åbner ONSDAG den 7. april kl. 09.00.

ROSKILDEVINDER
for grupperne 4 + 5 + 6 + 8 afholdes søndag formiddag den 9. maj:
Tilmelding åbner ONSDAG den 7. april kl. 11.00.

VIKINGEVINDER
for grupperne 4 + 5 + 6 + 8 afholdes søndag eftermiddag den 9. maj:
Tilmelding åbner ONSDAG den 7. april kl. 13.00.

SÅDAN TILMELDER DU

Tilmelding via hundeweb.dk

For at mindske presset på hundewebs server vil vi bede dig undlade at klikke ind på udstillingsterminslisten og søge udstillingerne frem.

I stedet skal du – for at spare på systemets ressourcer:

  • logge ind på din ”Min side” på hundeweb.dk
  • Her skal du først vælge ”Tilmeldinger”
  • Efterfulgt af ”Tilmelding til udstilling”

I menuen til venstre får du mulighed for at vælge de Roskilde-udstillinger, du ønsker at tilmelde under hhv. ”Vælg en DKK-International udstilling” og ”Vælg en DKK-Nordisk udstilling”.

Første tilmeldingsfrist: Mandag den 12. april 2021
Sidste tilmeldingsfrist: Mandag den 19. april 2021 kl. 08.00 (mod forhøjet gebyr).

HVEM DØMMER

Se dommerlister mv. her: dkk.dk/roskilde

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem