MENU

Aflyse eller gennemføre?

23.12.2021

Der er en del klubber og kredse, der har planlagte arrangementer i januar, og som har efterspurgt DKK’s anbefaling, så den kommer her

Myndighederne opererer lige nu med to datoer – nemlig 5. januar og 17. januar.

Frem til 5. januar 2022, hvor grundskolerne genåbner, gælder en opfordring om at begrænse antallet af sociale kontakter samt begrænse deltagelse i især indendørs aktiviteter i foreningslivet. DKK har tidligere meldt ud, at vi anbefaler at aflyse planlagte arrangementer frem til 5. januar.

I vores anbefaling har vi ikke skelnet mellem indendørs og udendørs arrangementer, men har lagt vægt på anbefalingen om at se så få personer, som muligt, i julen. Det er som sagt kun en anbefaling, og der kan sagtens være klubber, der vælger at gennemføre eksempelvis udendørs gåture for et begrænset antal deltagere med god afstand osv.

Frem til den 17. januar gælder desuden kravet om lukning af en lang række lokaler og lokaliteter, herunder f.eks. spillesteder, teatre, biografer, museer, kulturhuse og lignende. Lokaler og lokaliteter, hvor der afvikles idrætsaktiviteter med tilskuere, skal også lukkes ligesom lokaler, der f.eks. anvendes til at holde kurser eller foredrag.

DKK anbefaler at aflyse arrangementer frem til 17. januar

Set i lyset af den hast, hvormed smitten spreder sig, vil det være vores anbefaling at aflyse planlagte arrangementer i perioden fra 6. – 17. januar også. Naturligvis kan der igen være klubber og kredse, der vælger at gennemføre eksempelvis udendørs arrangementer for et begrænset antal deltagere med god afstand, men vi opfordrer generelt til stor forsigtighed.

Som arrangører er det vigtigt at melde ud i så god tid som muligt – velvidende, at situationen kan ændre sig fra dag til dag. Men som det ser ud nu, må vi forvente at se ind i en periode med stigende smittetal.

Hvis der kommer ændringer i krav og anbefalinger fra myndighedernes side, vil vi gøre, hvad vi kan, for at holde jer opdateret.

Men for nu vil DKK blot ønske alle en Glædelig Jul og et Godt Nytår 😊

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem