MENU

Wilfred Olsen ny Præsident for FCI´s Show Commission

03.02.2020

I den netop overståede weekend blev DKK´s næstformand, Wilfred Olsen, valgt til ny præsident for FCI´s Show Commission ved møde i Palma de Mallorca i Spanien.

Der var tre kandidater til formandsposten: Wilfred Olsen, Leif Hermann Wilberg (Norge) og Show Commission´s tidligere næstformand, Luis Catalan (Portugal) – sidstnævnte blev i øvrigt konstitueret formand, da kommissionens daværende formand, Barbara Müller, i 2019 blev valgt til FCI´s bestyrelse.

Der var 31 stemmeberettigede lande. Først præsenterede Luis Catalan sig, efterfulgt af Wilfred Olsen. Til sidst meddelte Leif Hermann Wilberg, at han trak sit kandidatur;

Wilfred Olsen fik 21 stemmer, Luis Catalan fik ti stemmer.

Efterfølgende var der kampvalg om næstformandsposten mellem Aída Rivera Franco fra Colombia og Bojan Matakovic, som i øvrigt er direktør i den kroatiske kennelklub. Den vandt Bojan Matakovic 18-13, og slutteligt gik sekretærposten uden modkandidat til russiske Ekaterina Domogatskaya.

Dansk Kennel Klub ønsker Wilfred Olsen STORT tillykke med den nye formandspost, som betyder øget politisk indflydelse til DKK - og vi takker samtidig for Wilfred og hans udstillingsudvalgs hårde arbejde med at sætte de danske internationale udstillinger på skinner; Ingen tvivl om, at denne formandssejr er et cadeau til Danmark og danske udstillinger!

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem