SIDSTE NYT

DM 2019 - 2020

Det var ærgerligt at vi var havnet der hvor vi havde meddelt at vi ikke ville være pga. underlaget. Fremadrettet er det aftalt at vi får atletikbanen hvis vi igen skal være i Vejen.
Næste år er på Vilhelmsborg, indendørs i ridehus. Det bliver helt sikkert et godt alternativ, da vi de sidste år har haft udfordringer med regn.
Det var meget uheldigt at DKK at melde ud på Facebook inden udvalgene var informeret.. Arrangør i 2020 er DKK Viby.
Vi håber at når alle aktiviteter er samlet at vi måske kan lave noget fælles indmarch.
Mette Winther fører stadig i point.

Dommeruddannelse

Vi er nu klar med den nye dommer uddannelse, så går du med en agility dommer i maven, er det nu du skal tilmelde dig.
Se her for mere info: https://www.hundeweb.dk/dkk/public/openIndex?ARTICLE_ID=118

Stævnekalender

Klubberne er blevet rigtig gode til at melde stævnerne ind - det er dog lidt af et puslespil da stævnerne kun kan godkendes efter CACIAG stævnerne er ansøgt og godkendt. Så der vil blive meldt ud til arrangørerne at: CACIAG stævner skal søges senest 1. september. Når de er godkendt fra FCI, så kan resten godkendes. Det vil blive senest 1/10.

NKU - status nye regler

Vores forslag til nye nordiske mesterskabsregler er sendt til hjørne i NKU. Derfor følger vi de samme regler i 2020 som nu. NKU grupperne arbejder videre med de input der er kommet fra NKU Board.

Dommermøde 12. januar på Fyn

Her er alle dommere samlet, både for alle DCH og DKK. punkter til dagsorden er listet herunder:
Dagsorden:
1. Måling af hund
2. Ny dommeruddannelse
3. Sværhedsgrader
4. Dommerguidelines og regler
5. Dommeretik
6. ”Punkter” fra sidste møde

EO Teamleder

Vi har 2 kandidater til denne post. Det er dog trist at se at så mange mennesker på facebook har reageret med krav, holdninger hvordan ting bør, burde være, hvad de ville gøre osv. også er der så få som egentlig melder sig på banen, når der er behov.

Med der er med glæde af vi kan udmelde følgende til posterne:
Teamleder: Rolf Klarskov
Assistent: Christian Zahle Madsen

Der arbejdes på at få udtagelsesregler klar. Mere info følger
Udvalget ønsker jer tillykke med udnævnelsen.

Agility reglement

Det er ved at være tid til at agility reglementet skal gennemses. Udvalget spørger et par stykker udefra om de vil gennemlæse reglerne når de er rettet, her tænkes en dommer og en udøver.
Der er nogle rettelser til regelsættet, men ikke de helt stor ændringer.

Udvalgets sammensætning og opgaver nu

Efter Sophies udtræden af udvalget har hun tilbudt at holde opgaverne med at føre point til hhv. landshold og årets hund.
Lige pt. Holder vi udvalget som det er. Når der kommer opgaver der kræver mere af os, så kigger vi på om der skal nedsættes en arbejdsgruppe i stedet for at vælge et nyt udvalgsmedlem.