MENU

Hjælpepakke til foreningslivet

18.12.2020

En ny politisk aftale betyder, at der afsættes yderligere 80 mio. kr. til den såkaldte ”Aktivitetspulje”, målrettet idræts- og foreningslivet, herunder hundesporten, der har lidt økonomiske tab på grund af coronapandemien.

Hjælpemidlerne er afsat for at yde ekstraordinære tilskud til lokale foreninger for at afbøde de økonomiske konsekvenser, som foreninger i løbet af 2020 oplevede som følge af nedlukning af aktivitet i forbindelse med COVID-19.

Aftalen, der er indgået af et bredt flertal i Folketinget efter seneste ændringer i restriktionerne, er et tillæg til aftalen om kompensation til hele landet fra 10. december, og Corona-hjælpepuljen kan ansøges af alle ”breddeidrætsforeninger”, der er ramt økonomisk af COVID-19.

Aktivitetspuljen skal ansøges igennem Danmarks Idrætsforening, der er så frække at kalde det ”DIF og DGI's corona-hjælpepulje” - når det nu faktisk er statens ;-)

DKK har dog fra Kulturministeriets side fået bekræftet, at foreninger og hundesportsklubber, der beskæftiger sig med aktiviteter indenfor specifikke grene af hundesportsområdet, falder ind under ansøgerkredsen. Det er ikke et krav, at ansøgende foreninger skal være medlem af DIF og/eller DGI.

Hvordan Aktivitetspuljens midler fordeles, vil bero på en individuel vurdering og beslutning i puljens bevillingsudvalg.

Hjælpepakkerne gælder i første omgang til og med den 3. januar 2021 og følger dermed restriktionerne. Kompensationsordningerne kan dog forlænges, hvis de skærpede restriktioner forlænges. Puljen er åben for ansøgning frem til den 22. januar.

Se mere her om hvordan DKKs kredse, lokalafdelinger eller specialklubber kan ansøge

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem