Fra HUNDEN.dk:

Menneskers og dyrs immunsystemer har flere måder at bekæmpe virus på. Når arvematerialet i en viruspartikel ændrer sig som følge af mutationer, bliver virus bl.a. bedre til at ”snyde” immunsystemet og derved undgå at blive fjernet. Ved at studere de forandringer, der sker i virus over tid, er det i nogle tilfælde muligt at få et indblik i den proces, der har ført til, at virus kan krydse ”artsbarrierer” og f.eks. gå fra dyr til mennesker. Det er netop det, molekylærbiologen Xuhua Xia fra University of Ottawa, Canada, har gjort i et nyt studie.

Mellemværtens rolle

Oprindeligt mistænkte man flagermus for at være kilden til den nuværende pandemi. Men det er næppe hele forklaringen, for flagermusens coronavirus findes i så små mængder i flagermus, at de er nødt til at blive 'forstærket' i en anden vært, før de kan overføres til mennesker. Sådan var det også i forbindelse med udbruddet af SARS i 2002/2003, hvor desmerkatten blev identificeret som den sandsynlige mellemvært. I det nuværende udbrud af COVID-19 har flere forskere peget på det kinesiske skældyr som mellemvært. Der er dog nogle mangler i denne teori, for coronavirus hos skældyr er kun 90 procent identisk med de humane virusstammer. Forskere har nu regnet på virussens mutationshastighed og fundet ud af, at man skal helt tilbage til 1882 for at finde den nærmeste slægtning til COVID-19 hos skældyret, hvilket er alt for længe siden til, at dyret skulle kunne smitte mennesker i dag. Det skriver SVT.

Xuhuas teori

Molekylærbiologen Xuhua Xia har bl.a. gennemtrawlet en masse databaser over genetiske sekvenser på coronavirus og sammenholdt det med viden om især én af de metoder, immunsystemet har til at bekæmpe virus. Det hedder ZAP (zinc finger antiviral protein), som genkender en helt specifik sekvens i coronavirussens arvemateriale kaldet CpG. Jo flere områder med CpG-sekvenser, der findes i et virus, jo nemmere er det for ZAP at finde virus og uskadeliggøre det. Mutationer, der fjerner eller ændrer CpG-sekvenserne, vil derfor gøre det nemmere for virus at skjule sig. Sekventeringen af SARS-COV-2 (det virus, der er årsag til sygdommen COVID-19 hos mennesker) har afsløret en helt ekstrem lav forekomst af CpG. Det eneste andet coronavirus med lige så lav forekomst, er en type, der findes specifikt i hundes tarm. Ifølge Xuhua Xia kan dette være et tegn på, at SARS-COV-2 har tilpasset sig til at leve i hundens tarmkanal. Og det kan igen tyde på, at hunden er den mellemvært, der muliggjorde, at virus fra flagermus kunne udvikle sig til at smitte mennesker.

Gadehunde

Visse steder i Kina spiser man flagermus, og teorien er, at nogle gadehunde kan have spist flagermuserester, som har været inficeret med virus.

- Hundenes tarme kan herefter have fungeret som en slags ”træningslejr” for virussen. Hunde har for vane at slikke sig selv bagi og lugte til andre hundes bagdel. De kan derved få virussen fra tarmen ind gennem luftvejene, og så kan de slikke tamhunde eller andre kæledyr, der så igen slikker mennesker i ansigtet, siger Björn Olsen, professor i infektionssygdomme ved Uppsala Universitet, til SVT.

Endnu kun en teori

Det skal understreges, at det endnu kun er en teori baseret på sammenligninger af virussets opbygning og hundens immunsystem. Næste step må være at udtage afføringsprøver fra gadehundene i Wuhan for at bevise, om de virkelig er bærere af virusset. Indtil der foreligger ny viden, ændres der heller ikke på de nuværende anbefalinger i forhold til risikoen for smitte:

Du bør begrænse kontakten med kæledyr og andre dyr, hvis du er bekræftet syg med COVID-19, ligesom du vil gøre i forhold til mennesker. Selvom der ikke er rapporteret om kæledyr eller andre dyr, der er syge med COVID-19, anbefales det stadig, at mennesker, der er syge med COVID-19, begrænser kontakten med dyr, indtil der er mere information på området. Hvis det er muligt, skal du lade et andet medlem af din husstand passe dine dyr, mens du er syg. Hvis du er syg af COVID-19, skal du undgå direkte kontakt med dit kæledyr, herunder klap, kram og at blive ”kysset”.

Læs den svenske nyhed, der ligger til grund for artiklen på hunden.dk HER

Læs om selve studiet HER