Af en eller anden årsag var det her til morgen ikke muligt for flere af vores medlemmer at ringe os op - i stedet blev de mødt af en telefonsvarer med besked om at ringe igen indenfor åbningstid - på trods af at de netop ringede, efter at telefonerne skulle være åbne.

Vi beklager - telefonselskabet havde opdateret vores "linjer", så man ikke kunne være flere end fem "på hold" på vores informationstelefon her til morgen - så fik du ikke mulighed for at blive stillet igennem til en medarbejder, så prøv endelig igen nu - fejlen er rettet, og vi sidder klar i den anden ende.

Men er dit opkald ikke en "haster", så vent evt. til i morgen - mandag er altid en travl dag både på telefon og mail.

Har du spørgsmål til de nyeste corona-retningslinjer, kan vi desværre endnu ikke svare på alt, da også myndighederne har været svært optagne her til formiddag, men vi opdaterer retningslinjerne hurtigst muligt og melder info ud, når vi kan.