MENU

Falske emails fra DKK-adresser

22.12.2020

Der er det seneste døgn udsendt ”falske emails” fra en række DKK-emailadresser. Er du i tvivl om, hvorvidt en modtaget email, indeholdende f.eks. zipfiler, koder eller links er fra DKK, så lad være med at åbne den, før du har tjekket med afsender.

DKK er blevet bekendt med, at ”nogen” har brugt DKK-emailadresser til at udsende mails til en række af vores samarbejdspartnere – så DKK opfordrer til at lade være med at klikke på links eller åbne fremsendte zipfiler, hvis du er i tvivl om, hvorvidt mailen rent faktisk ER fra DKK.

Dansk Kennel Klubs systemer er ikke blevet hacket – dette sker, fordi der er nogen, der udgiver sig for at være os:

Email-forfalskning er hackernes seneste påfund; i stedet for rent faktisk at hacke sig ind i Dansk Kennel Klubs systemer, fremsender hackerne emails fra adresser, der for modtageren fremstår som nøjagtige kopier af ægte, benyttede emailadresser.

Derfor: Har du modtaget en email fra en DKK-emailadresse, indeholdende f.eks. zipfil, links og/eller en kode, så undlad at klikke på det, før du har dobbelttjekket med afsenderen i DKK, at der er tale om en ”ægte” mail.

Vi beklager de evt. udfordringer dette måtte afstedkomme!

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem