MENU

Er I klar til et vildt udstillings-efterår?

30.06.2020

DKK har fået de endelige bekræftelser og kan nu løfte sløret for de planer, vi teasede lidt for i sidste uge; Vi afvikler nemlig ikke bare én, ikke bare to, men hele TRE udstillinger i efteråret – vi går simpelthen all-in på udstillinger, så vi håber, I er klar.

De planlagte udstillinger er:

  • 4. -5. -6. september i Vejen (international)
  • 18. -19. -20. september i Ballerup (international)
  • 2. -3. -4. oktober i Roskilde (nordisk)

Da udstillingerne ikke kan afvikles på ”sædvanlig vis”, vil der afvikles bedømmelser om formiddagen, hvorefter pladsen ryddes for alle udstillere, og om eftermiddagen afvikles der igen bedømmelser i raceringene.

På den måde vil vi kunne overholde eventuelle forsamlingsbegrænsninger samt sikre et godt flow.

Der bliver ikke adgang for publikum, og der vil kun være adgang for 1 person pr. tilmeldt hund.

Udstillerne vil blive anmodet om at forlade området, så snart deres race er færdigbedømt, med undtagelse af BIR-hunde, såfremt vi vil kunne afvikle gruppekonkurrencer.

Da udstillingerne som sagt skal afvikles under smittebegrænsende forhold, vil der også være en adgangsbegrænsning for tilmelding af hunde – dvs. maksimalt 444 hunde hhv. formiddag/eftermiddag.

Tilmelding foregår derfor efter ”først-til-mølle”-princippet, hvilket betyder, at der lukkes for tilmelding, når den pågældende formiddag/eftermiddag har 444 tilmeldte hunde (eller alternativt ved tilmeldingsfristens udløb).

Vi glæder os til snart at kunne åbne for tilmeldingen, og vi arbejder på højtryk for at få det klar hurtigst muligt!

Der kommer selvfølgelig en udmelding her og på Facebook, lige så snart vi har en dato for åbning af tilmelding til vores første udstilling i Vejen.

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem