MENU

Ny dyreværnslov på vej, og DKK er blevet hørt!

17.10.2018

Vi har i DKK netop modtaget et forslag til ny dyreværnslov i høring, og det er med stor glæde, at vi i bemærkningerne til loven kan se, at DKK´s store indsats igennem mange år, for at søge at påvirke en urimelig praksis, har givet pote.

Det er forbudt at øre- og halekupere hunde i Danmark, og dette forbud har siden 1996 betydet, at kuperede hunde ikke måtte stille til konkurrencer, udstillinger og lignende.

Helt konkret har den hidtidige praksis også betydet, at hunde, som f.eks. har fået fjernet halen helt eller delvist pga. skader, også er blevet udelukket fra konkurrencer. Det gælder også hunde, der tidligere har repræsenteret Danmark på højt plan i internationale konkurrencer som f.eks. verdensmesterskaberne i agility, fordi muligheden for at få tildelt dispensation stort set var ikke-eksisterende.

DKK har søgt aktindsigt og har gennemgået samtlige ansøgninger om dispensation til hhv. Justitsministeriet og siden Fødevareministeriet, og ikke i et eneste tilfælde blev der givet dispensation, hvilket vi har forholdt Fødevarestyrelsen som høringsberettiget partner.

Nu tyder alt dog på, at Fødevarestyrelsen er indstillet på at ændre sin meget restriktive praksis i forhold til afslag på dispensationer. I bemærkningerne til lovforslaget står nemlig følgende: ”Fremover er det hensigten, at det skal være muligt at meddele dispensation fra udstillingsforbuddet, hvis der ikke kan herske tvivl om, at øre- eller halekupering er udført af veterinære årsager.”

Dette er måske ikke en ændring, der har betydning for titusindvis af danske hunde, men det vil have stor betydning for de hunde, der indtil nu har været ramt af Fødevarestyrelsens praksis.

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem