Matadoravlsgrænsen angiver det maksimale antal hvalpe, en hanhund bør blive far til i hele sit liv. Tallet beregnes som 25% af det gennemsnitlige årlige registreringstal og varierer dermed fra race til race, afhængigt af hvor mange hvalpe, der fødes. I en race, der registrerer 200 hvalpe om året, vil grænsen f.eks. være 50.
Du finder din egen races matadoravlsgrænse på hundeweb ved at trykke på ”Hvalpe” og ”3. Hvalpe statistik”, når du står på en specifik hunds faneblad.

Punkt 7 i DKK’s etiske anbefalinger omhandler matadoravl, og DKK kan reagere med et brev til opdrætteren - eller endda nedlægge avlsforbud på en hanhund - ved markante overskridelser. Men for antalsmæssigt små racer kan matadoravlsgrænsen nærme sig det ”absurde”. Et registreringstal på 20 hvalpe om året, vil fx give en grænse på fem hvalpe, og det kan jo overskrides på bare et enkelt kuld. Derfor reagerer DKK ikke på samme måde ved overskridelser af grænsen i de små racer men anbefaler, at man i stedet sørger for at begrænse indavlsgraden.

Matadoravlsgrænsen har aldrig været gældende for racer, der registreres færre end 100 hvalpe af om året - disse racer skal derimod overholde indavlskoefficienten.

DKK har derfor valgt at fjerne de beregnede grænser på hundeweb for racer, hvis gennemsnitlige registreringstal over de sidste tre år er under 100 hvalpe pr. år.