MENU

Gipote har tabt retssag om kopiering af hvalpeannoncer

20.08.2018

Siden foråret 2017 har Dansk Kennel Klub ihærdigt forsøgt at hindre, at gipote.dk kopierer hvalpeannoncer fra købhund.dk – nu cementerer en retssag, at kopieringen er i strid med ophavsretsloven.

DKK blev i januar ´17 opmærksom på, at annoncer for DKK-opdrættede hvalpe, der blev annonceret – gratis i øvrigt – på vores hjemmeside købhund.dk blev kopieret og offentliggjort på betalingssitet gipote.dk.

Flere opdrættere, der havde annonceret hvalpe på købhund.dk, har klaget over, at deres annoncer pludselig også optrådte på gipote.dk – men når de henvender sig til firmaet og bedt om at annoncen blev slettet, har de fået afslag.

DKK har kontinuerligt monitoreret gipote.dk og løbende henvendt os med firmaet bag og anmodet om, at det, vi anså som ulovlig kopiering og overtrædelse af ophavsretsloven og DKK´s rettigheder, blev stoppet. Senest har vi truet firmaet med en fogedsag.

16. august modtog vi en bekræftelse fra firmaet bag gipote.dk på, at hjemmesiden vil ophøre med den uberettigede kopiering, gengivelse og offentliggørelse af tekst og billeder hidrørende fra DKK’s hjemmesider samt den uberettigede brug og offentliggørelse af oplysninger om DKK’s medlemmer.

Gipote.dk er ejet af selskabet Petimo A/S. Familien Fleggaard, der er en af landets rigeste med en anslået formue på 6,7 mia. kr., købte sig sidste år ind som ejer af 51 pct. af Petimo. De resterende 49 pct. ejes af De Facto Ventures.

Det er dags dato offentliggjort, at Petimo har tabt en retssag, anlagt af Gul og Gratis, der er ejet af Jysk Fynske Medier, for netop overtrædelse af ophavsretsloven grundet kopiering af hundeannoncer fra Gul og Gratis.

Gipote.dk havde anmodet om frifindelse.

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem