Kun få har tænkt over, hvad en stambog egentlig er. Og mange synes i første omgang, at det er lige meget med stambogen, for de har ikke tænkt sig, at de skal på udstilling, eller at deres hund skal have hvalpe.
Men en stambog er det redskab, der har hjulpet opdrætterne med at lave de dejlige og meget forskellige hunde, vi har i dag – f.eks. supergode jagthunde, effektive politihunde eller velfungerende selskabs- og familiehunde.
En stambog er en anetavle, altså et dokument, som viser hundens ”stamtræ”, så man kan følge med i avlen og få en ret klar fornemmelse af, hvordan ens kommende hvalp kan forventes at udvikle sig.

Selve stambogen koster under 300 kr., så dét, der ind imellem gør en stambogsført hvalp dyrere, er altså ikke prisen på stambogen, men den indsats, der ligger bagved - f.eks. en række undersøgelser, der udelukker hunde med arvelige sygdomme eller import af køle- eller frysesæd fra den anden side af jorden.

Det siger selv, at stambogen kun har værdi, hvis man kan stole på de oplysninger, der står i den. Hvem som helst med en computer kan lave en hjemmelavet stambog og selv opdigte, hvem der er forældre og bedsteforældre til din kommende hvalp. Der er sågar privatpersoner, der har oprettet forretning på nettet, hvor hvem som helst – mod betaling naturligvis – kan oprette en stambog med de oplysninger, man selv har lyst til.

Dansk Kennel Klub udsteder – som den eneste FCI-anerkendte organisation i Danmark – stambøger i overensstemmelse med FCI’s internationale bestemmelser.
Vær bl.a. på vagt, hvis du møder forkortelsen fra en spansk piratorganisation F.C.I. (altså med punktummer), som også kan findes på danske stambøger fra organisationer uden for DKK.

Hvalpe skal stambogsføres i det land, hvor hvor opdrætteren har sin juridiske bopæl.