Er der noget bedre end at sidde med en lille blød hundhvalp i armene? Det skulle da lige være 5 eller 7 … Men hvad, hvis der kommer 12? Og du ikke kan sælge dem alle sammen – er det så stadig det bedste i hele verden?
DKK arbejder løbende på at sikre en fysisk og mental sund bestand af hunde indenfor de enkelte racer. Her på siden kan du læse mere om, hvad DKK gør for at sikre danske hundes sundhed, om vaccination, doping, specifikke sygdomme og sundhed i avlsarbejdet.
Langt over en million ukrainere er på flugt fra deres hjem. De er flygtet med kun det allermest nødvendige, og for mange gælder det også deres kæledyr. Dansk Kennel Klub tager kraftigt afstand fra Ruslands uacceptable invasion og Belarus' indblanding og støtte til Rusland i krigen mod Ukraine. Derfor har DKK´s bestyrelse valgt at indføre sanktioner i forhold til Rusland og Belarus. Det, og al anden information, der omhandler hunde fra Ukraine, sanktioner, donationer og nødhjælp, opfordringer til danske dommere, importregler mv., kan du finde her på siden.
Lykken er en varm hundehvalp, siger Søren Brun i tegneserien Radiserne. Og han har ret - det er skønt at have hund. Men det forudsætter, at du har tænkt dig grundigt om og truffet nogle bevidste valg, før du åbner dit hjem og dit hjerte for en hund.
For at du og din hvalp kan få den bedste start sammen, er det vigtigt, at du gør et grundigt forarbejde, inden du henter hvalpen hjem - ligesom det er en god ide at forberede dig på alene-hjemmetræning, renlighedstræning og tegning af lovpligtig forsikring.
Hunden nedstammer fra ulven, som et rovdyr og et socialt flokdyr. Et af hundens helt grundlæggende instinkter er dens udprægede flokfornemmelse. Når vi tager hunden til os i familien, bliver vi en del af hundens udvidede flok. Hunden ved jo godt, at vi ikke er hunde ligesom den er, men den acceptere at vi sammen indgår i en ”flerartsfamilie”, og det trives den fint med.
God pasning og pleje af din hund strækker sig over flere emner. Det er jo alt fra at give hunden trygge hjemlige rammer og et godt socialt liv med familien og andre hunde. Men det omfatter også træning og aktivering i det daglige, samt fodring, pelspleje og sygdomsforebyggende tiltag som vaccination og det årlige sundhedseftersyn hos dyrlægen. Ligesom sikkerhed i hjemmet og i hundens daglige omgivelser også spiller en stor rolle. Alt det kan du læse om i afsnittet her.
Hundeweb er DKKs database over samtlige stambogsførte hunde. Derudover er det også mulighed for selvbetjening, når du skal tilmelde dig træning, kurser, udstilling, konkurrencer mm.
En aktiv hund er en glad hund - eller sagt på en anden måde: En velstimuleret hund er gladere, roligere og mere samarbejdsvillig end den rastløse og understimulerede hund, så helt grundlæggende kan du måle din hunds livsglæde og livskvalitet efter, hvor aktiv din hund er.
DKK´s Hverdags Lydigheds Træning (HLT) er et tilbud til alle hunde over 6 måneder og deres ejere. Ved hjælp af moderne træningsmetoder og relevante aktiviteter lærer både hund og fører at begå sig i det offentlige rum, og i træningen indgår såvel praktiske som teoretiske elementer.
(Tidligere Kørekort til Hund)
Agility går ud på, at hunden så hurtigt som muligt, og med så få fejl som muligt, skal gennemløbe en fastlagt bane med kombinationer af forskellige forhindringer. Hunden skal bl.a. springe over forhindringer, løbe slalom, balancere på en vippe og bevæge sig igennem en tunnel.
Heelwork to Music – også kaldet Dog Dancing – er en hundesport, hvor hund og fører sammen udfører en koreografi, som passer til et stykke musik. Der er to discipliner. Heelwork To Music, hvor hunden hele tiden arbejder tæt på hundeføreren, og freestyle, hvor alt er tilladt.
Nose work er en ny hundesport i Danmark, som handler om at lære hunden at finde forudbestemte dufte i forskellige miljøer efter faste regler. Træningen er bygget op omkring søgning efter tre specielt udvalgte dufte i fire forskellige miljøer: beholdersøg, indesøg, udesøg og køretøjssøg.
Rally-lydighed er, som navnet antyder, en hundesport baseret på lydighedsøvelser, men til forskel fra almindelig lydighedstræning lægges der her ikke så stor vægt på præcision, men derimod på samarbejde mellem hund og fører. Det betyder, at man både i træning og i konkurrencer skal udtrykke glæde og positivitet.
Hoopers er en hundesport, hvor hundeføreren så vidt muligt via fjerndirigering guider sin hund igennem en forhindringsbane fejlfrit og så hurtigt som muligt. En sportsgren, der er skånsom for både hund og hundefører, hvilket gør at alle hunderacer og førere kan deltage.
DKK udbyder også aktiviteter til unge, hundeinteresserede mennesker. Der er både træning og oplæg, samt et ungdomsmedlemskab, som bl.a. er adgangsgivende til nogle af de større aktiviteter.
Jagt med den stående hund er ikke kun en populær jagtform, det er også en sport i fremgang, hvor der arbejdes med markprøver, apportering fra land og vand, schweiss mv. Den stående hund er aktiv og vil gerne arbejde med sin fører. Det er også en omgængelig familiehund, men du skal kun anskaffe dig en stående hund, hvis du er interesseret i at arbejde med den i dens naturlige element.
Alle hunde er i princippet brugshunde, fremavlet med forskellige evner og anlæg. I DKK-regi karakteriseres en brugshund som en hund, der er avlet og/eller trænet med henblik på at udføre specifikke arbejdsopgaver til erhvervs- og/eller civilbrug. I dette afsnit kan du læse mere om brugshunde, brugshundearbejde, brugshundetræning og brugshundeprøver.
Schweissarbejde kan deles op i to - sports- og træningsaktiviteten sporarbejde, hvor ekvipagerne udreder kunstigt anlagte spor og decideret eftersøgning og opsporing af anskudt og påkørt vildt.
En smuk hund er en fryd for øjet. Skønhed er en ting - vigtigere er det, at man deler hverdagen med en hund, der er velafbalanceret og velfungerende. En mentalbeskrivelse viser, hvor din hunds mentale styrker og svagheder ligger, og det gør mentalbeskrivelsen til et stærkt redskab for både opdrætteren, den aktive hundesportsudøver og familiehunde-ejeren.
Her finder du en liste over de mest "almindelige" udstillingstitler, samt en fortegnelse over, hvilke titler der f.eks. må annonceres i udstillingskataloget.
Når dine hvalpe er blevet født, skal de selvfølgelig have nogle gode navne. Men hvad skal du huske i den forbindelse? Her kan du finde hjælp til at få dit kuld registreret korrekt i DKK.
Det er muligt at få registreret alle hundens titler - uanset om de er for udstilling, lydighed, agility, spor osv. Læs i menuen til højre hvordan du registrerer forskellige titler.
Siden 2011 har det været muligt for danske hundeejere at tage over landegrænsen for at få sundhedsundersøgt deres hund for HD/AD, øjne mm.
Der skal altid købes en rekvisition inden sundhedsundersøgelsen foretages.
Dansk Kennel Klub (i daglig tale: DKK) er Danmarks største organisation for hundeejere.
Alle slags hundeejere (både med racehunde og andre hunde) og hundeinteresserede uden hund kan være medlemmer.
I dag har DKK omkring 30.000 medlemmer.
De 7 bestyrelsesmedlemmer – der jo også skal passe deres daglige arbejde – har hverken tid eller indsigt til at dække alle områder af DKK's virke. Derfor har bestyrelsen nedsat en lang række udvalg, som tager sig af forskellige områder, f.eks. sundhedsarbejde, udstillinger, markprøver, agility, mentalbeskrivelse osv.
Her finder du oversigten over Dansk Kennel Klubs bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen består af syv medlemmer, som vælges direkte af foreningens medlemmer.
DKK´s bestyrelsesmedlemmer arbejder frivilligt og ulønnet.
Hvor meget motion skal en hvalp have hver dag? Og hvordan skal ordet "motion" forstås, når det handler om små hundehvalpe? Det og aktivering af din hvalp kan du læse mere om her.
Alle hunderacer – store som små - har behov for både fysisk motion og mental stimulering for at fungere i det daglige. Alle hunde er skabt til at bevæge sig, men nogle hundetyper er meget motions- og træningskrævende og andre mindre. Dette afhænger i noget grad af hvad hunden oprindeligt er fremavlet til, hvor gammel den er og hvordan dens liv i øvrigt er.
Motion kan jo være alt fra leg i parken og haven til svømning, en cykel eller løbetur, balanceleg i skoven, men også hundesport som agility, løb for vogn eller diverse hundesportstyper.
Aktivering kan være alle mulige aktiviteter hvor hunden skal bruge sine sanser og sin hjerne. Det kan være at lede efter sit foder, godbidder eller legetøj (både inde og ude), følge et spor, men også træning og samarbejdsøvelser med ejer og indlæring af nye færdigheder.
På DKK’s portal købhund.dk kan du læse om de forskellige hunderacer, deres oprindelse og få inspiration til, hvordan du bedst træner og håndterer dem.
Du kan også blive inspireret til forskellige typer af motion og aktivering af hunde ved at se DKK´s film ”Sådan aktiverer du hunden”:
Hund i skoven
Uanset hvor sød din hund er, så er den inderst inde et rovdyr, der følger sine instinkter. Derfor er der lovgivet om, at du skal have hunden i snor, når du færdes i skoven. Den eneste undtagelse er, hvis det er en hundeskov, hvor der er skiltet med at hunden må være uden line. Men derfor kan du sagtens have det sjovt og aktivt sammen med din hund.
Se filmen her og få ideer til sjov leg, træning og aktivering af hunden på skovturen:
Når hunden er alene
Hunden er et flokdyr, og det er unaturligt for den at være alene. Men med tilvænning kan hunden godt lære at være tryg ved at være alene.
Når hvalpen, efter nogle dage, er faldet godt til i de nye omgivelser, er tiden inde til at starte alene-hjemme-træningen.
Begynd træningen når hvalpen er træt og rolig og har været ude at besørge. Det er vigtigt, at du placerer hvalpen et sted hvor den er tryg og vant til at opholde sig. Læg evt. en brugt t-shirt i hvalpens kurv, som ekstra tryghed. Lad gerne radioen spille og lidt lys brænde, som om du stadig er i huset. Afled dens opmærksomhed med en tyggepind, og forsvind ud af syne nogle få minutter. Efterlad hunden uden at tage afsked med den. Ideelt skal du returnere, før hunden bliver urolig. Hvis hvalpen piber, venter du med at gå retur, til hunden har været i ro i ca. 1 min. Hils roligt op hunden, når du genser den (det er svært, men det er medvirkende til ikke at dramatisere oplevelsen for hunden, at du ikke pylrer om den, når du går og kommer retur). Gentag alene-hjemme-træningen flere gange dagligt i gangske få minutter. Udvid herefter gradvist tidsrummet, men gå ikke for hurtigt frem.
Du kan med stor fordel anskaffe sig et "børnegitter" eller "babygate" og dele huset / lejligheden op. Placer lågen på en måde, så hvalpen kan høre dig og måske se dig en del af tiden, men at den ikke kan komme i direkte kontakt med dig og følge efter dig. På denne måde trænes adskillelse langsomt og gøres mere naturlig. Hunden lærer at være tryg i sit eget selskab og så er du allerede godt i gang med træningen.
PS. Gitteret kan også afskære hvalpens adgang til farlige trapper, holde den væk fra et travlt køkken eller lign. Få flere tips til alene-hjemme-træning her.Se filmen ”Når hunden ikke kan være alene hjemme”: