Hvad man skal være opmærksom på, når man indretter sig med hund? Det bliver vi ofte spurgt om i DKK, og senest har en entreprenør bedt om DKK’s input opførelse af et helt lejlighedskompleks i Frederikssund, "Hundehuset", som bygges med henblik på at tilgodese hunde og deres ejere.

DKK’s adfærdskonsulent, Lise Lotte Christensen, har samlet DKK’s input til ”hundevenlig bolig- og haveindretning”, som du kan læse her:

Gulvbelægning:

Lidt populært kan man sige, at hunden har ”sko på” hele tiden, også når den er inde. Poter og negle fyldt med jord og grus slider overraskende meget på underlaget. Hvis uheldet er ude, og hunden tisser og/eller besøger inde, kan det måske godt risikere at ligge i adskillige timer, hvis hunden er alene, før nogen gør området rent igen. Det kan både give skjolder, lugtgener og ødelagte gulve. Derfor lyder DKK´s råd så vidt muligt at undgå væg-til-væg tæpper, trægulve og laminatgulve (væske kan trænge ned i samlingerne og få den tynde træflade til at rejse sig under plasten), og i stedet gå efter materialer som fliser, klinker eller linoleum, der er nemt at rengøre, ikke ændrer udseende ved ”hundeuheld”, ikke bliver ridset, og som ikke larmer, når hundens negle rammer gulvet (som f.eks. et plastic/laminatgulv kan gøre).

Vægge:

Her skal man overveje, at overfladen skal være nem at rengøre, og hvis man bygger nyt; at væggen måske endda har en lyddæmpende effekt. Vægge kan males med højglansmaling, der holder til jævnlig rengøring. Nogle steder kan man med fordel sætte fliser eller klinker på væggen i ”hundehøjde”, så væggen slet ikke slides og endnu lettere kan rengøres.

Vinduer:

Hunde er nysgerrige og vil gerne følge med i, hvad der sker. Ivrige hunde sætter måske endda poterne på glasruden, hvis de kan komme til disse. Overvej derfor at sætte film på ruderne (lidt ligesom det vi anvender på mobiltelefoner) i potehøjde, så ruden ikke så nemt ridses ved kontakt med hundepoter. Vinduer, der kan åbnes i toppen, kan desuden sikre, at hunden ikke kan klemme sig ud (og falde ned), og sikrer samtidig at boligen kan udluftes grundigt hver dag.

Brusekabine:

Hvis hunden skal have et bad ind imellem, så er en brusekabine med klinker og en lille kant en fordel, så hunden nemt kan bades i kabinen. Brusehovedet skal i så fald ikke være fastmonteret i loftet men være en aftagelig, håndholdt model, så sæben kan skylles af fra alle vinkler.

Terrasse/altan:

Selv en lille terrasse eller altan er et hit for en hund. Her kan den indsnuse lidt duftindtryk fra nabolaget og måske ligge og gnaske i et kødben. Hvis der er mulighed for terrasse, så er fliser samt et mindre område med græs og/eller træflis en god løsning. Så kan du have havemøbler et sted, og hunden kan besørge på græsset eller i træflis (som kan skiftes ud) hvis det bliver nødvendigt for hunden at besørge kl. 03 om natten. Hvis der er en altan, så skal ”indhegningen” både være hunde-tæt og tilpas højt, forstået således at en lille hund eller hvalp ikke kan klemme sig igennem i samlinger, og en stor hund ikke kan springe ud over altanen.

Elevator:

En elevator i en etageejendom gør underværker – både for ældre, yngre og ikke mindst hundeejere. De mange trapper kan være hårde at forcere, når hunden er hvalp eller bliver gammel, så det er værd at tage med i sin betragtning, hvis f.eks. man er i markedet efter ny lejlighed.

Trapper og riste:

Trapper og riste i metal, hvor der er små huller eller kort afstand mellem rillerne, kan nemt rive en hundenegl af, så hvis man kan undgå metalriste med kort afstand imellem rillerne ved husets/lejlighedens indgang/trapper, er det en fordel. Hvis disse allerede er etableret, kan man påhæfte et stykke kunstgræs eller lignende ovenpå. Således forbliver metallet underneden, men hundenegle rives ikke så nemt af, når hundene går hen over disse (Brandtrapper må i sagens natur ikke ændres).

Hegn:

Hvis der er have til boligen, så skal hegnet både være så højt, at din hund ikke kan springe ud, men også være så højt, at andre hunde ikke kan springe ind til din hund. De fleste mindre og mellemstore hunde kan holdes bag hegn på 120-130 cm. Der er selvfølgelig racer, der er kendt for at springe op/ud, og der skal hegnet være højt, evt. op til 2 meter. Brug kraftige rafter eller støbejernsnet på steder, hvor du tænker, at hunden lægger ekstra pres på hegnet. Over tid kan hegnet blive løst og rustent, så det betaler sig at bruge gode materialer første gang. Hegnet skal sættes ned til jorden eller evt. lidt ned i jorden, således at hunden heller ikke graver sig ud. Læg evt. 30x30 fliser op til hegnet - det afholder en del hunde fra at prøve at grave sig ud. Maskestørrelsen på hegnet skal også være så tilpas lille, at små hunde og hvalpe ikke kan klemme sig igennem, eller større hunde få hovedet til at sidde fast i maskerne. Hvis der er en befærdet sti eller vej op til haven, så overvej at træk hegnet lidt tilbage, så din hund ikke kan komme sæt på forbipasserende – det kan mindske hundens territorialforsvar og dermed dens gøen. Du kan også vælge et lamel- eller raftehegn, så hunden ikke kan komme i direkte kontakt med hunde, der går op til hegnet.

Fælles hundemotionsarealer:

Hvis der er mulighed for det, vil indhegnede fælles hundemotionsarealer være en rigtig god ide. Et område kan være til hvalpe og mindre hunde og et andet til større hunde. Se bemærkninger omkring hegning og sluse ift. arealer.

Bord og bænke, skraldespand og tissesten:

I evt. fælles hundemotionsområder kan man med fordel sætte et par borde og bænke til ejerne. Buske og træer giver skygge, læ og steder til adspredelse for hundene. Store sten og træstubbe kan både anvendes til at tisse på, hoppe op på og anden aktivering. I hundelufteområdet kan desuden etableres en ”grus-grave-kasse”. Altså et markeret området, afgrænset af f.eks. trærafter eller sten. I denne kasse må hundene gerne grave, og dermed kan de få deres gravebehov opfyldt her. Dette giver også mindre graveadfærd i andre områder, hvor det ikke er ønskeligt. Det betyder så også, at hundeejere de øvrige steder skal stoppe hundens graven, så buske, græsplæner mm. ikke ødelægges. Husk også et par skraldespande og et stativ med hundeposer, så området let kan holdes rent for afføring.

Sluser:

Haver, der vender ud til befærdede veje og fritløbsområder, hvor flere hunde luftes på samme tid, kan med fordel udstyres med en ”sluse”, altså en dobbeltlåge, der sikrer, at en ivrig hund ikke ved en fejl får klemt sig ud, når børn/voksne/andre hunde går igennem lågen. Slusen kan bare være et lille område på 2-3 m2, men denne ekstra sikkerhed vil man hurtigt blive glad for.

Fliser på steder med slitage:

På steder, hvor der er meget slitage på græsset – eksempelvis ved låger og ind- og udgang til lufteområder mm., kan man lige så godt tage konsekvensen og lægge fliser. Sagen er, at græsset vil blive slidt af, i den tørre del af året støver det, og i den våde del af året bliver den tørre, støvede jord til et mudderhul.

Plantekasser og højbede:

Hunde har det med at undersøge ALT, gå rundt i alt og tisse på lave ting og planter. Derfor kan man med fordel anvende plantekasser eller højbede på terrasser og i haver. Så kan hunden løbe rundt på græsset i haven og man nyde f.eks. blomster, krydderurter og jordbær uden hundens indblanding. Højbede/plantekasser i fællesarealer, langs stier mm., giver samme gode oplevelse for både gartner og beboere: Hundene bliver holdt ude af bedene.

Vaskekælder og vaskemaskine til kæledyrstæpper:

Hvis der er vaskekælder, kan man overveje at opsætte en vaskemaskine, som må anvendes til kæledyrstæpper fyldt med hunde- (og katte-) hår. På den måde kan man mindske mængden af kæledyrshår i de øvrige vaskemaskiner. Man kan også overveje at lave et hjørne i vaskerummet med et hævet vaskekar, som kan benyttes til vask af mindre hunde.

Hundevaskeplads/udeområde:

Hvis det er muligt, så kan en fælles hundevaskeplads ude også være et hit. I sommerhalvåret kan vandet kobles til, og hunde kan vaskes ude i det fri efter behov.

Hundeopdræt og kennelindretning:

Hvis der er tale om decideret hundeopdræt eller kennelindretning, har Dansk Kennel Klub udarbejdet et særligt hæfte der omhandler alt det, man så skal være opmærksom på. Her kan du læse DKK´s
Guide til det gode hundehold