Aflysning af hunde-arrangementer i DKK-regi
DKK har grundet ændringer i forsamlingsforbuddet desværre måttet aflyse internationale udstillinger resten af 2020, herunder efterårets "coronatilpassede" Unity-udstillinger og årets afsluttende udstilling i Herning i november. Se mere her
Desuden er den årligt tilbagevendende Hundens Dag i Tivoli aflyst.
Aflysning af nordiske mesterskaber 2020
Bestyrelserne i de nordiske kennelklubber har i fællesskab under Nordisk Kennel Union måttet træffe en svær beslutning: Grundet COVID-19 er alle nordiske mesterskaber i 2020 aflyst. Det betyder intet nordisk mesterskab i følgende discipliner:
- Lydighed
- Rally lydighed
- Agility
- HTM og freestyle
- Juniorhandling
Aflysningen sker af flere årsager: Usikkerhed om mulighed for kvalificeringskonkurrencer, dårlig økonomi hos flere af kennelklubberne samt myndighedernes opfordringer til at begrænse rejseaktivitet og indtil videre lukkede grænser.
Aflysning af arrangementer i kreds- og specialklubregi
På DKK´s hovedkontor kan medarbejderne ikke svare på spørgsmål om, hvorvidt en aktivitet, prøve eller udstilling i kreds- eller klubregi er/bliver aflyst eller gennemført, men må henvise til arrangøren:
Find kontaktoplysninger til DKK´s kredse HER
Find kontaktoplysninger til DKK´s samarbejdende specialklubber HER
Aflysning af arrangementer i udlandet
Fra DKK´s side opfordrer vi til, at du i forhold til udenlandske udstillinger og prøver kontakter arrangøren og/eller det arrangerende lands kennelklub og hjemmeside ang. aflysning af arrangementer i udlandet.