Kennelmærke 

 

 

Begrebet kennel er en noget uklar størrelse, og for mange mennesker er ordet kennel ensbetydende med et stort antal hunde i løbegårde. Sådan forholder det sig ikke.

 

En kennel kan være et stort foretagende med tyve eller tredive hunde. Men en kennel kan også bestå af en, to eller tre familiehunde, hvis foretrukne opholdssted er en sofa i stuen. I de fleste kenneler indgår hundene som en del af familien.

Enhver opdrætter, der er medlem af Dansk Kennel Klub og har gennemgået DKK's opdrætteruddannelse bestående af 4 moduler, kan ansøge om et kennelnavn (kennelmærke). Læs mere her.
 

Når opdrætter uddannelsen er færdiggjort, må opdrætteren anvende logoet "Har gennemgået DKKs opdrætteruddannelse".


Et kennelmærke skal registreres i det land, hvor kennelmærkeindehaveren har folkeregisteradresse.

 

Hvalpene fra en kennel bliver navngivet med et sådant kennelmærke, der sammen med hvalpens kaldenavn påføres stambogen og fortæller, hos hvilken opdrætter den er født.

 

Et kennelmærke er altså ikke i sig selv nogen kvalitetsgaranti og fortæller med andre ord intet om et hundeholds rammer.


 

 





Denne side er udskrevet den 20-10-2017, kl. 05:25