For hundeejere  |   For opdrættere  |   Køb hund  |   Stambog  |   Aktiviteter  |   Udstillinger  |   Uddannelse  |   Om DKK  |  

Matadoravl

 

Begrebet matadoravl beskriver en situation, hvor få individer (oftest hanner) bliver brugt intensivt i avl. Hvis enkelte hanner får lov til at dominere avlen i en race, kan det have nogle negative konsekvenser på længere sigt:

 

  • Risiko for spredning af skjulte recessive defektgener, som avlsmatadorerne kan være bærere af, uden selv at vise symptomer på sygdom

 

  • Problemer med at undgå indavl i de følgende generationer fordi matador hannerne går igen i rigtig mange stambøger

 

  • Generel nedgang i racens genetiske variation

  

Det er vigtigt at understrege, at de hanner, der bliver avlsmatadorer, som regel er fremragende hunde der har bevist deres værd på udstillinger eller brugsprøver. Det er jo netop derfor så mange ønsker at få afkom efter disse hunde. Set ud fra et genetisk synspunkt er det imidlertid sådan, at en god avlshund bør kunne producere afkom, der er lige så gode som ham selv, og som kan erstatte ham i avlen.

 

Ved at begrænse matadoravl, forsøger man at tage vare på en races fremtidige sundhed og mulighed for avlsmæssig fremgang.


Beregning af matadoravlsgrænser

De enkelte racers matadoravlsgrænser fremgår af punktet ”Hvalpe statistik” under fanen ”Hvalpe” på Hundeweb. Grænserne er beregnet som 25 % af det gennemsnitlige årlige registreringstal, set over de sidste tre år. Hvis en race registrerer ca. 200 hvalpe om året, vil matadoravlsgrænsen altså ligge på 50 hvalpe. Det betyder, at ingen hanhund i den pågældende race bør få flere end 50 afkom gennem hele sin avlskarriere.

 

I racer hvor det er tilladt at parre varianter af f.eks. hårlag eller størrelse sammen, beregnes matadoravlsgrænsen som 25 % af den samlede population – dvs. summen af alle varianter.  Undtaget herfor er varianter, der gerne må parres sammen, men hvor det meget sjældent bliver gjort. F.eks. beregnes grænsen for storpudel for sig, og for mellem, dværg og toypudel for sig.   

 

I antalsmæssigt små racer – det vil sige racer, der registrerer under 100 hvalpe om året – kan det være svært at håndhæve matadoravlsgrænserne på en meningsfuld måde. Hvis en race f.eks. registrerer 40 hvalpe om året, giver det en matadoravlsgrænse på 10, som kan blive overskredet allerede efter 1-2 kuld. DKK anbefaler i stedet at opdrætterne er ekstra opmærksomme på at begrænse indavl i de antalsmæssigt små racer, hvis/når matadoravlsgrænserne overskrides.

 

Evaluer afkommet

Som hanhundeejer har man ansvar for at holde øje med, hvornår ens hanhund rammer matadoravlsgrænsen. Hvis DKK registrerer en markant overskridelse af denne grænse, kan hanhundeejeren modtage en henvendelse fra DKK, der opfordrer til at foretage en evaluering af afkommet, før man evt. beslutter at bruge hunden i avl igen. Evalueringen kan f.eks. omfatte afkommets status i forhold til sundhed eller eksteriør, samt en vurdering af hvor mange af de tidligere afkom, der er blevet brugt i avl. Sidstnævnte fremgår af den fane på hundeweb der hedder "Børnebørn". 


Ved gentagne overskridelser, uden at hanhundeejeren kan gøre rede for resultatet af en afkomsevaluering, kan DKK’s bestyrelse beslutte at nedlægge avlsforbud på hunden. Specialklubben modtager altid en kopi af de breve DKK udsender i forbindelse med overskridelse af de etiske anbefalinger.


Se her for eksempler på udregning af MATADORAVLSGRÆNSER


Vil du vide mere om matadoravl, anbefaler DKK, at du læser dyrlæge og specialkonsulent i DKK, Helle Friis Prochowskys artikel "DKK´s etiske anbefalinger - med fokus på matadoravl" bragt i DKK´s medlemsmagasin HUNDEN i november 2013.









Her bor DKK:


Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00 (Omstilling)
56 18 81 55 (informationen)

Betalinger til Dansk Kennel Klub:
Reg. nr.: 5035 Konto: 0001361253
IBAN-nr.: DK 45 50350001361253 SWIFT-kode: JYBADKKK


© Dansk Kennel Klub 2017 | Annoncering på web | Cookies- og privatlivspolitik