For hundeejere  |   For opdrættere  |   Køb hund  |   Stambog  |   Aktiviteter  |   Udstillinger  |   Uddannelse  |   Om DKK  |  

Herning 2016 - international dobbeltudstilling






Dansk Vinder lørdag - Nordisk Vinder søndag

 


Udstillingsdato: 5.-6. november 2016


Dansk Vinder
På udstillingen lørdag den 5. november 2016 konkurreres der om titlen Dansk Vinder (DKV), som gives til bedste han og bedste tæve med CK i hver race. Endvidere tildeles titlen Dansk Juniorvinder (DKJV) til bedste junior han og tæve med CK samt titlen Dansk Veteranvinder (DKVV) til bedste veteran han og tæve med CK.


Nordisk Vinder
På udstillingen søndag den 6. november 2016 konkurreres der om titlen Nordisk Vinder (NORDV), som gives til bedste han og bedste tæve med CK i hver race. Endvidere tildeles titlen Nordisk Juniorvinder (NORDJV) til bedste junior han og tæve med Excellent samt titlen Nordisk Veteranvinder (NORDVV) til bedste veteran han og tæve med Excellent.

  

Tilmeldingsfrist: 3. oktober 2016
Efter ovennævnte dato er det muligt at tilmelde online til forhøjet pris (kr. 100,- ekstra pr. hund) frem til mandag den 10. oktober 2016 kl. 08.00.
Manuelle tilmeldinger modtages ikke senere end mandag den 3. oktober 2016.

 

Gruppefordeling:
Lørdag: Alle grupper
Søndag: Alle grupper

 

Tilmelding online: www.hundeweb.dk

 

Manuelle tilmeldinger sendes til: Dansk Kennel Klub, Parkvej 1, DK-2680 Solrød Strand.
Benyt venligst den særlige anmeldelsesblanket, som du finder her.

 

Husk at overholde tilmeldingsfristen.

 

Udstillingen tæller med i konkurrencen om Årets DKK-racevinder.

 

Deltagerinfo og nummerskilt fremsendes til udstillerne ca. 1 uge før udstillingen.
Hvis man har tilmeldt via www.hundeweb.dk, vil man også kunne hente deltagerinfo og nummerskilt på "MIN SIDE" på hundeweb (også fra ca. 1 uge før udstillingen).


Rekordstort tilmeldingstal til Dansk og Nordisk Vinder i Herning      

 

Første del af efterarbejdet på udstillingen i Herning er klaret, og vi her fået et rekordstort tilmeldingstal på over 12.200 hunde i alt – ca. 6.200 lørdag og ca. 6.000 søndag.


Selv om DKK havde kalkuleret med ekstra dommere og ekstra plads, har vi simpelthen ikke kunnet forudse, at tilmeldingstallet blev så højt, nemlig ca. 44 % højere end sidste år – og næsten 20 % højere end sidste gang, vi havde Nordisk Vinder.


Det er rigtig positivt, men det betyder også, at nogle dommere har fået uoverkommeligt mange tilmeldinger, og derfor er der i løbet af de sidste par uger blevet inviteret 9 ekstra dommere, og der er således også foretaget en del dommerændringer for at få det store puslespil til at gå op.

Herudover har vi under færdiggørelsen af racefordelingen modtaget afbud fra Jo Schepers fra Holland og Leif Ragnar Hjorth fra Norge.

DKK har den 2. november 2016 modtaget afbud fra Monique van Brempt fra Belgien. Det giver følgende ændringer:

Lørdag: Samtlige racer i ring H74 bedømmes af Børge Espeland fra Norge.

Søndag: Malinois bedømmes af Per Svarstad fra Sverige i ring F41. Hollandske hyrdehunde bedømmes af Anne-Chaterine Edoff fra Sverige i ring F44. Clumber spaniel og Engelsk springer spaniel bedømmes af Børge Espeland fra Norge i ring F38.


Vi håber, alle deltagere vil modtage dommerændringerne og de fyldte ringe og haller positivt. Vi glæder os til en rigtig skøn hundeweekend i Herning!


Ringlisterne neden for er opdateret!


Booking af overnatning:
Visit Herning
e-mail: booking@visitherning.com, tlf. +45 9627 2235

Hampen Sø Camping (camping og hytter, hvor hunde må medbringes)

 

Du kan også booke overnatning her.

 

Camping:
Det er muligt at campere på MCH Messecenter Hernings område.
Prisen er kr. 250,- pr. nat pr. enhed og inkl. el samt adgang til toilet og bad.
Forhåndsreservation er IKKE nødvendig.

Check-in er muligt fredag kl. 07.00-24.00 og lørdag kl. 07.00-12.00.

Indkørsel fra Kaj Zartowsvej - port 8.

 

Turistinformation:
Visit Herning, tlf. 9627 2222
Messecenter Herning

 

Udstillingens adresse:
MCH Messecenter Herning
Vardevej 1
DK-7400 Herning

 

Udstillingen foregår indendørs.

 

Indgangen åbner kl. 7.30 og bedømmelserne starter kl. 09.00 begge dage.

 

Der er KUN adgang for tilmeldte hunde. Det er dog muligt at købe en gæstehundebillet ved indgangen. Det koster kr. 30,- pr. hund, og man skal huske at medbringe hundens vaccinationspapirer. Hvalpe under 3 måneder har ikke adgang til udstillingen.

 

Adgangspriser:
Voksne: kr. 60,- pr. dag.
Børn: 6-12 år: kr. 10,- pr. dag.
Børn under 6 år: gratis

Familiebillet: kr. 120,- (gælder for 2 voksne + op til 3 børn)
Entré for gæstehund: kr. 30,- (hvalpe under 3 måneder må ikke medbringes)

 

Søndag efter Best In Show-finalen hædres de højst placerede hunde i Årets Konkurrencer i Store Ring:
Det gælder nr. 1, 2, 3 og 4 i hver af konkurrencerne Årets Hund, Årets Opdrætter, Årets Avlshund, Årets Veteran og Årets Juniorhandler.

 

Herunder ligger nogle pdf-filer med yderligere information om DKK's internationale udstilling i Herning 2016. Filerne kan åbnes med Adobe Reader.

 

Rigtig god fornøjelse!

 

Ret til ændringer forbeholdes.


Deltagerinfo på dansk - Herning 2016




















Her bor DKK:


Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00 (Omstilling)
56 18 81 55 (informationen)


© Dansk Kennel Klub 2016 | Annoncering på web | Cookies- og privatlivspolitik