Om DKK Kommunalreform Vidensbank Danmarkskortet Blade & pjecer Presse og nyheder Abonnér Netværk Faglig Håndbog Kontakt
   
Send til en ven Udskriv Gør teksten større Gør teksten mindre    
 

Nyeste artikel fra arkiv

Finanslovsaftale 2008: Kvalitetsreform, afbureaukratisering og effektivisering

En lang række af de forslag, der var med i regeringens oplæg til kvalitetsreform, vil nu blive igangsat. Forslagene synes ikke af meget målt i kroner i dette års finanslov, men kan få stor betydning for udviklingen af den offentlige sektor. Dertil kommer en række nye elementer i finansloven, særligt udmøntningen af en del af "kvalitetsfonden" til arbejdspladsbesparende teknologi samt nye projekter vedrørende afbureaukratisering og effektivisering, herunder en række meget store spareprojekter med effektivisering på det administrative område. Endelig indeholder forliget om finansloven en meget stram styring af kommunernes økonomi.

Hovedelementer i finanslovsforliget

Onsdag den 5. marts 2008 blev der indgået en endelig aftale om finansloven for 2008 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance.

Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) sammenfatter her finanslovsaftalen for 2008 med særlig fokus på Kvalitetsreformen, afbureaukratisering og effektivisering. Sammenfatningen bygger bl.a. på analyser fra LO.

I forbindelse med kvalitetsreformen er der afsat en kvalitetspulje på i alt 10 mia. kr. i perioden 2008-2011. Heraf anvendes i alt ca. 6 mia. kr. til initiativerne i trepartsaftalerne og i alt godt 2½ mia. kr. til en række konkrete initiativer gennemgået nedenfor. De resterende ca. 1½ mia. kr. udmøntes i de kommende år.

Herudover etableres der fra 2009 en "kvalitetsfond" på 50 mia. kr. (af anlægsrammen). Fra denne afsættes 3 mia. kr. til "arbejdskraftbesparende teknologi".

De 3 mia. kr. i perioden 2009-2015 til investeringer i arbejdskraftbesparende teknologi skal "aflaste medarbejderne, give mere tid til borgernær service og omsorg, og skal samtidig bidrager til at sikre en mere moderne offentlig sektor til gavn for borgerne".

I finanslovsforliget er samlet peget på nye (drifts)udgifter i 2008 på 3,475 mia. kr. Der er samtidig peget på finansiering af alle pengene. Heraf er de 2,486 mia. kr. fra afsatte puljer og reserver og resten fra omprioriteringer og besparelser – ofte på tværs af områderne. Eksempelvis er en øget indsats på kriminalforsorgen bl.a. finansieret gennem effektivisering på det administrative område indenfor undervisningsministeriet (jf. nedenfor om administrative centre).

Udover disse ændringer i forhold til regeringens finanslovsforslag fra februar 2008 skal det bemærkes, at der er bibeholdt en række ændringer i forhold til forslaget fra 2007. Det gælder særligt den opsparing, der er lagt ind på 1 % (½ % for udvalgte områder: Politiet og Undervisningsministeriet).

Kvalitetsreformen

Finanslovsaftalen indebærer, at der bliver brugt 1.300 mio. kr. til "Bedre kvalitet i den offentlige sektor". Heraf vedrører de 968 mio. kr. implementeringen af trepartsaftalerne for den offentlige sektor, jf. tabel 1.

Initiativer i kvalitetsreformen mv. i 2008

Mio. kr.

Trepartsaftaler for den offentlige sektor

- Direkte udmøntet

- Reserve til DUT og aktivitetsstigninger

968

745

223

Kvalitetsudvikling og afbureaukratisering

44

Initiativer på sundhedsområdet

253

Øvrige kvalitetsinitiativer

35

I alt

1.300

Initiativerne i trepartsaftalen på det offentlige område vedrører bl.a. en øget opkvalificeringsindsats for ikke-uddannede i offentlig beskæftigelse, adgang til voksenelevløn, og flere midler til kompetenceudvikling for offentligt ansatte. I 2008 er der direkte udmøntet initiativer for 744,5 mio. kr. og der er afsat 223 mio. kr. på reserverne til DUT og aktivitetsstigninger i kommuner og regioner, dvs. i alt knap 1 mia. kr.

190 mio. kr. af de 968 kr. til implementeringen af trepartsaftalen i 2008 finansieres af midler afsat til kvalitets- og institutionsudvikling for professionshøjskoler, erhvervsakademier og KVU/MVU. Disse midler er tilvejebragt ved besparelser inden for de pågældende skolers uddannelsestaxametre.

Da uddannelserne på disse skoler i høj grad er målrettet den private sektor kan det skabe en skævvridn

Søg

     Avanceret søgning

 

   
Send til en ven Udskriv    
Staunings Plads 1-3, 4 DK-1607 København V / tlf.: 33701300 / fax: 33701333 / email: dkk@dkk.dk

 


Det Kommunale Kartel
Stauning Plads 1-3, 4.
1607 København V 
T/ 3370 1300
F/ 3370 1333
W/ www.dkk.dk
E/ dkk@dkk.dk