Indledning

For nøjagtig 4 måneder siden udtog vi i dette lokale vore krav til overenskomstforhandlingerne.

Under overskriften ”Et godt arbejdsliv - hele livet” prioriterede vi bl.a. følgende krav:

• Markante generelle lønstigninger
• Pensionsforbedringer
• Kompetence- og jobudviklingsgaranti
• Forbedringer for tillidsrepræsentanter og samarbejdsudvalg
• Et bedre arbejdsmiljø og bedre trivsel på arbejdspladserne
• Bedre vilkår for seniorerne.

Når vi så her i dag skal vurdere resultatet af CFU-forliget må vi selvklart se på det i relation til de krav, vi stillede.

Har vi opnået resultater, som vi kan anbefale medlemmerne at stemme ja til, og som i tilstrækkelig grad lever op til de krav, som vi stillede?

Jeg mener faktisk godt, at vi kan anbefale medlemmerne at stemme ja.

Jeg vil se på hovedkravene og de opnåede resultater og knytte nogle ord med på vejen.

Gode lønstigninger

Forliget giver gode lønstigninger og sikrer en fremgang i reallønnen. Der er tale om de højeste lønstigninger på statens område siden 1987. Så kravet er efter min opfattelse indfriet.

Forliget tager fat på den skævhed, der eksisterer mellem det statslige og det private arbejdsmarked med hensyn til personalegoder/fryns. Vi har fået en kompensation for det bagudrettede på 0,2 % uden for reguleringsordningen. Derudover er der enighed om, at der også fremover bliver taget højde i reguleringsordningen for den fryns, der bliver givet på det private arbejdsmarked.

Vi er her kommet igennem med et højt prioriteret krav.

Ud over de generelle lønstigninger er det værd at hæfte sig ved, at de midler, der denne gang er øremærket til organisationernes egne forhandlinger, er mere end fordoblet i forhold til tidligere. Det har forbedret mulighederne for at indgå aftaler målrettet egne grupper. I det såkaldte 4-ugers-vindue, er der nu opnået resultater, som gør at jeg mener, at vi samlet set har et tilfredsstillende forlig.

Jeg vender senere tilbage til 4-ugers-vinduet.

Lokal løndannelse
Inden vi gik i gang med forhandlingerne brugte vi meget tid på at formulere en fælles forståelse med arbejdsgiverne på dette område, da vi generelt synes, at det er svært at opnå tilfredsstillende resultater lokalt.

Det førte til en enighed om en fælles erklæring om nye lønsystemer.

Det er nu tydeliggjort, at det er ledelsens ansvar gennem prioritering at sikre, at der er midler til lokal løndannelse. Det fastslås tillige, at den lokale løndannelse ikke normeres af en af parterne centralt aftalt minimums- eller maksimumpulje og heller ikke gennem centrale direktiver fra en af parterne om kun at udmønte tillæg som engangsvederlag, varige tillæg eller lignende.

Vi havde håbet ved forhandlingerne at nå længere for at stimulere den lokale løndannelse.

I modsætning til det havde arbejdsgiverne et gennemgående krav om indførelse af fleksible forhandlingsregler, som ville betyde at de forhandlede med den enkelte medarbejder.

Vi afviste dette blankt, da det klart var et angreb på aftaleretten, og arbejdsgiverne var herefter meget lidt lydhøre over for vores krav.

Vi har dog fået igennem, at der skal være et fælles statistikarbejde, som kan få betydning for vores lokale forhandlere/tillidsrepræsentanter.

Vi skal i fællesskab udvikle nye og lettilgængelige statistikværktøjer, som kan anvendes både af tillidsrepræsentanter og ledelse.

Derudover har vi aftalt en hjemmel til at aftale pensionsbidrag af engangsvederlag og resultatløn.

Pensionsforbedringer

Forliget forbedrer StK-pensionen markant. Det er lykkedes at forhøje pensionsbidraget for de overenskomstansatte på StK: Pension fra 12,5 til 15 % i et hug. Det er en landvinding, som vi kan være stolte af at have opnået.

Til gengæld er der denne gang ingen