Hvordan får MED-udvalget indflydelse på kommunens budget? Hvordan skruer man spillereglerne for medarbejderinddragelse sammen i MED-udvalget? Hvad kan man skrive i kontrakten for at sikre, at medarbejdernes vilkår sikres bedst muligt ved en udlicitering? Disse og mange flere spørgsmål bliver besvaret i en omfattende materialesamling, DKK har udarbejdet med forbundene som sparringspartnere.
Det er forbundene centralt og lokalt, MED-repræsentanterne og TR’erne, der først og fremmest kan få gavn af den ny materialesamling i det faglige arbejde.
Tre artikler om budgetlægning og en vejledning om information og høring er blevet til i samarbejde med FTF. I forårets løb bliver materialesamlingen udbygget og videreudviklet i samarbejde med FTF.
Materialesamlingen består af:
- Vejledninger med anbefalinger.
- Notater, som er udførligt baggrundsmateriale.
- Procedureretningslinier, som er forslag til regelsæt for MED-udvalgene.
- Forslag, som er konkrete bud på, hvordan fx en løngaranti kan skrues sammen.
Abonnér på nyheder fra DKK for at sikre dig, at du får besked, når der er nyt materiale på dkk.dk.
Materialesamling
Generel vejledning og introduktion til arbejdet i MED-udvalgene
(vejledning om) Information og høring - i det daglige MED-arbejde
(notat om) Information og høring - når det brænder på
Vejledning om inhabilitet, ytringsfrihed og sagsbehandlingsregler
Vejledning om samarbejdssystemet kontra aftalesystemet
Arbejdsbetinget stress: Indgå en retningslinie
Vejledning om deltidsansattes adgang til et højere timetal