Har du en unghund på over 6 mdr., kan I deltage i Unghundeprogrammet – motivationen fortsætter. Her repeteres og videreudvikles hvalpemotivationen.
Grundet unghundens fysiske kønsmodning og "ustabilitet" i denne periode, kan almindelig træning være problematisk. Derfor er det hensigtsmæssigt at fortsætte med aktiviteter, der på en positiv måde styrker forholdet mellem hunden og dig. Der lægges vægt på at undgå konflikter mellem dig og din hund.
Indlæringsmomenterne fra hvalpemotivationen videreudvikles (se program foregående side) ligesom unghunden introduceres for:
Balance og kropskontrol – hunden bliver fortrolig med sin krop ved forcering af forskellige forhindringer/ underlag.
Samarbejdsøvelser – Indlæring af f.eks. "zig zag."
Spor og søgeudvikling – hundens første introduktion til at følge mennesket – et spor – herunder hente og bringe udlagte genstande.
Du kan finde træningspladser på kredsenes egne hjemmesider under DKKs kredse.
En del af træningen tager udgangspunkt i bogen "Din Hund" af Sven og Gunvor Järverud, ISBN 91-44-18042-X.
Dansk Kennel Klub | Parkvej 1 | 2680 Solrød Strand | T: 56188100 | F: 56188191 | E-mail: post@dkk.dk