CMS123.com
Send til en ven   Print   Sitemap                 
Om DKKOm hundeKøb hundFor opdrættereAktiviteterUddannelse/kurserUdstillinger Del siden |

Retningslinjer

Retningslinjer for udtagelse af landshold til Europa Cup, verdensmesterskab (VM) og Saint Hubertus.

Ejeren og føreren af en tilmeldt hund skal være medlem af Dansk Kennel Klub.
Hunden skal være registreret i Dansk Hunde Stambog.

Hund, ejer og fører skal opfylde adgangsbetingelserne som angivet i Dansk Jagthunde Udvalgs (DJU’s) Fælles Markprøve Regler (FMR). Endvidere skal hunden opfylde det arrangerende lands veterinære bestemmelser, herunder krav til vaccinationer, samt være i besiddelse af europæisk rejsepas.

EM afholdes normalt i marts måned og VM og Saint Hubertus i oktober måned. Tid og sted annonceres i Hunden, Jagthunden og på DKK’s hjemmeside. Ligeledes annonceres tid og sted for en eventuel udtagelsesprøve.

Tilmeldingsfristen er 15. januar henholdsvis 16. august det pågældende år for arrangementets afholdelse.

Ved flere kvalificerede ansøgere, der skal repræsentere landsholdet, end der er behov for, foranlediger DKK afviklet en udtagelsesprøve. (Europa Cup og VM 4 deltagere og Saint Hubertus damer og herrer hver 2 deltagere).

For såvel engelske- som kontinentale racer forudsætter udtagelse til VM og Saint Hubertus, at hunden iflg. FMR er berettiget til at stille i vinderklasse. Saint Hubertus deltagere forudsættes tillige at integrere en høj jagtmoral kombineret med god skydefærdighed.  For udtagelse til Europa Cup forudsættes mindst 1. pr. ÅK, der foretrækkes hunde af et meget stort format kombineret med fortrinlige stilegenskaber.

Interesserede ansøgere indsender inden tilmeldingsfristens udløb de af hunden opnåede resultater de seneste 3 sæsoner. Hvilket for Europa Cup indebærer resultaterne opnået året forud, samt foregående års efterår. For udtagelse til VM og Saint Hubertus medregnes resultaterne fra foråret samt foregående års resultater.

For udtagelse til såvel Europa Cup, VM og Saint Hubertus medregnes også resultater opnået på FCI anerkendte prøver i udlandet.

Hunde, der ved mesterskaberne afholdt året forud er verdensmestre har fortrinsret og deltager ikke i udtagelsen.

Resultaterne ledsages af en tilmeldingsblanket samt gebyr på 350,- kr. for deltagelse i udtagelsesprøve.


 

Dansk Kennel Klub  |  Parkvej 1  |  2680 Solrød Strand  |  T: 56188100  |  F: 56188191  |  E-mail: post@dkk.dk