CMS123.com
Send til en ven   Print   Sitemap                 
Om DKKOm hundeKøb hundFor opdrættereAktiviteterUddannelse/kurserUdstillinger Del siden |

Rally instruktør uddannelse 

Påbegyndelse af uddannelse:
Medlemmer af DKK kan påbegynde uddannelse til Rally-instruktør:

  • efter det fyldte 18. år
  • efter at have gennemgået DKKs basisuddannelse og bestået DKKs adfærds- og håndteringskursus, og er DKK-autoriseret Hvalpe- og Grundinstruktør
  • skal selv med egen hund have deltaget i og bestået en autoriseret DKK Rally begynderprøve
  • skal indstilles fra Kreds eller specialklub efter at have fulgt mindst et rally hold


Uddannelsesforløb:

Elevtid
Som elev “følger” man en autoriseret instruktørs undervisning i max. 2 kursusforløb. Som elev har man ikke ansvar for holdet men skal, i samarbejde med instruktøren, deltage i både tilrettelæggelse og udførelse af undervisningen. Eleven skal deltage i en afsluttende prøve.
Instruktøren er ansvarlig for at eleven undervises i de øvelser der er beskrevet i DKKs Rallysprogrammer, samt i planlægning og opsætning af baner.
Efter praktikmodulerne indstilles eleven til deltagelse i modul 3 af den/de DKK-autoriseret Rally- instruktør

INSTRUKTØRPRØVEN (Rally-modul 3):
Afsluttende instruktørprøve indeholder følgende discipliner: Holdundervisning ca. 45 min., samt mundtlig overhøring.
Til holdundervisning får eleven tildelt et hold på 6 hunde, som skal undervises i en af de fire baner som eleven har fremsendt inden Modul 3.
Instruktørprøven er af en dags varighed.
Der aflægges prøve i samtlige Rallyklasser. Det er en forudsætning at man har kendskab til øvelserne i samtlige klasser.

GENERELLE REGLER:
Instruktørprøver (Rally-modul 3) afholdes efter behov af DKKs Aktivitetsudvalg i samarbejde med de enkelte kredse.
Bedømmelserne på Rally-modul 3 foretages af DKKs Aktivitetsudvalg og de af udvalget udpeget bedømmere.
Bedømmelserne fra de enkelte prøver indsendes til DKKs Aktivitetsudvalg, der efter godkendelse sender dem videre til DKKs bestyrelse til endelig autorisation. Når DKKs bestyrelse har godkendt autorisationen, får de pågældende personer og deres kredse/specialklubber skriftligt besked herom.

FORTABELSE AF STATUS SOM INSTRUKTØR:
En autoriseret instruktør kan fortabe sin status som instruktør, hvis den pågældende i en længere periode, ca. 2 år, ikke har fungeret.
Sådanne afgørelser træffes af DKKs Aktivitetsudvalg, efter indstilling fra kredsene og specialklubberne.
Instruktørkortet kan deponeres hos DKKs Aktivitetsudvalg og kan inddrages af DKKs bestyrelses efter indstilling fra DKKs Aktivitetsudvalg.

 
DOC-file: Indst.skema LP og Rally modul 3
DOC-file: Rally instruktøruddannelse 2009

Dansk Kennel Klub  |  Parkvej 1  |  2680 Solrød Strand  |  T: 56188100  |  F: 56188191  |  E-mail: post@dkk.dk