- Se DVD om Kørekort til Hund her.
Et tilbud til alle hunde over 6 mdr. Målsætning: Ved hjælp af moderne træningsmetoder og relevante aktiviteter at få en glad og dygtig hund, som er velfungerende i forhold til omgivelserne og i familiens dagligdag. Kørekortet kan erhverves på efter hinanden følgende niveauer: bronze, sølv og guld. I kørekortet indgår såvel praktiske som teoretiske elementer.
Aktiviteterne omfatter bl.a.:
- Miljøtræning – forskellige ekskursioner til bl.a. by, skov og evt. virksomheder.
- Dagligdags forstyrrelser – hunden lærer at forholde sig roligt i forskellige dagligdags situationer, hvor den uden tilvænning ville være blevet forskrækket.
- Socialt samvær – fornuftig omgang med fremmede hunde og mennesker.
- Indkald og håndteringsøvelser – ejeren får ideer til daglig træning som flokfører.
- Gå i line – hunden lærer at følge sin ejer i løs line, også når den møder hunde og mennesker.
- Søgeudvikling – hundens interesse for at bruge næsen til at søge udvikles på en sjov og spændende måde.
- Øvelser i samarbejde – her gives forslag til en masse sjove "hunde-tricks," som giver hunden sund aktivering i dagligdagen. Et sjovt alternativ til almindelige lydighedsøvelser.
- Teoriundervisning – der sikrer nødvendigt kendskab til egen hund, hundeloven m.v.
|