Der er 2 måder at registrere sine hvalpe kuld.
Manuelle kuld registreringer (indsendelse af en parrings/fødselserklæring)
Registreringsanmeldelsen og gebyret skal være DKK i hænde inden hvalpene er 3 uger gamle. Overskrides denne frist, skal der betales et strafgebyr. Vi gør dog opmærksom på, at DKK skal have mindst 10 arbejdsdage, fra vi modtager registreringsanmeldelsen, og til stambøger/ID-mærkningsformular afsendes fra DKK.
Når kuldet er ID-mærket af en dyrlæge, og vi har modtaget mærkningsformularen retur, bliver stambøgerne sendt efter ca. 5 dage til opdrætteren. For at sikre korrekt registrering af dine angivelser, beder vi dig venligst, i egen interesse, at benytte BLOKBOGSTAVER.
1. Du skal udfylde og udskrive en Registreringsanmeldelse, som findes på denne side = http://www.dkk.dk/Blanketter-til-stambogsforing - som herefter sendes til DKK sammen med gebyret for registreringen.
2. Husk hanhunde ejerens personlige underskrift (den underskriftberettigede).
3. Husk at udfylde hvordan parringen er foregået (naturlig eller inseminering).
4. Husk at udfylde antal fødte og levende hvalpe (også selvom tallet er 0).
5. Husk at udfylde hvordan fødslen foregik (naturlig eller kejsersnit).
Web kuld registreringer
Kuldet skal registreres inden de er 5 uger gamle. Overskrides denne frist, vil der blive opkrævet strafgebyr. Betaling opkræves i forbindelse med web registreringen.
Bemærk at samtlige levende hvalpe skal registreres samtidig og vil alle blive registreret med opdrætteren som ejer. Efterfølgende ejerskifter er gratis.
Bemærk venligst, at det kun er den underskriftberettigede/Dispositionsberettigede af tæven, som kan web-anmelde kuldet via sin egen adgang til Hundeweb. |