"Hundens bedste ven" er hundenes egen girokonto. Penge der kommer ind herpå går ubeskåret til gavn for hundens ve og vel.
De fleste har hørt om ”Kattens Værn” og ”Dyrenes Beskyttelse”. Det er også organisationer, som på forskellige områder yder en indsats for henholdsvis katte og dyr i almindelighed. En stor del af disse organisationers økonomiske ressourcer stammer ikke fra medlemskontingenter, men fra arv og gaver. Men hvad nu hvis man er specielt glad for hunde? Ja så er DKK også berettiget til at modtage arv og gaver, der kan bidrage til at støtte det arbejde, som ydes til gavn for hundene.
Vi har rigtig mange spændende projekter på listen, som kan blive en realitet, når økonomien er til stede. Vi vil her blot nævne et par eksempler:
Forskning i sygdomme, mentalitet, adfærd Vi vil øge støtten til sundhedsfremmende forskning samt forskning i hundevelfærd - et område som traditionelt er blevet nedprioriteret til fordel for produktionsdyrene. Vi har brug for hjælp til at gøre endnu mere.
Specialtrænede hunde Mange mennesker - især ældre, handicappede, udviklingshæmmede og psykisk syge har stor glæde af kontakt med en hund. Livskvaliteten øges fordi hunden giver en kontakt, som ingen mennesker kan give. Vi mangler ressourcer til at støtte udbygningen af netværket af servicehunde, redningshunde og besøgshunde.
Bekæmpelse af mishandling Vi kan ikke acceptere pelsning af levende hunde i Østen, hængning af brugte jagt- og væddeløbsmynder i Spanien og forgiftning af herreløse hunde i Grækenland. Hjælp os at bekæmpe denne mishandling.
Avl og opdræt Opdrætternes arbejde er hele grundlaget for, at vi kan glædes ved vore hunde. Gennem et seriøst avlsarbejde kan racernes velfærd og sundhed øges. Vi mangler midler til at kunne intensivere opdrætterkurserne til gavn for avlsarbejdet.
Projekt Barn og Hund Et projekt hvor børn lærer at omgås hunde – en lærdom, som vil følge dem gennem hele livet. Vi mener, at projektet har bidraget til det markante fald i bidskader involverende børn, som forsikringsselskaberne har konstateret gennem de senere år.
Før du køber hund kurser Kurser med det formål, at alle får den rigtige type hund, så samlivet mellem hund, familie og omgivelser bliver optimalt. Det er kernepunktet i hundevelfærd, at mennesker og hund fungerer sammen. Det er vores mål at kunne tilbyde alle kommende hundeejere dette kursus.
Kørekort til hund Kørekort skal gøres til en naturlig sag, så alle, der anskaffer sig en hund, får en grundlæggende viden om hunde og assistance til at opdrage deres hunde bedst muligt – så hunden fungerer optimalt i forhold til sine omgivelser.
Udvikling af træningsmetoder Baseret på den nyeste viden om hundens adfærd, bliver træningen af hunden et positivt samarbejde mellem hund og menneske til glæde for begge parter. Denne vigtige side af hundevelfærden skal der bygges videre på.
Hjælp en ven
Alle de gode projekter kræver ressourcer. Dit økonomiske bidrag vil være en stor hjælp til at hjælpe vores bedste venner. Alle bidrag vil ubeskåret blive anvendt på de nævnte og fremtidige lignende projekter.
Bidragene bliver indsat på en dertil oprettet konto og vil ikke indgå i DKK daglige drift.