Hundeweb er navnet på DKKs kæmpestore database indeholdende oplysninger om de DKK stambogsførte hunde.
Edb er rygrad i administrationen Som almindelig hundeejer tænker man nok ikke så meget over, hvor megen edb-teknik, der gemmer sig i DKKs hus i Solrød. Men hvis man i tankerne forestiller sig ens egen hund, så kan man hurtigt se, at der er masser af oplysninger at holde styr på: Hvem er dens forfædre? Er den lovpligtigt ID-mærket? Hvilke krav skal være opfyldt, for at hunden må anvendes i avl? Hvilke resultater har den opnået – på prøver, i konkurrencer, på udstilling? Er den mentalbeskrevet; og med hvilket resultat? Hvordan ser dens sundhedsstatus ud mht. eventuelle racespecifikke lidelser?
Åbenhed og informationsdeling I gamle dage var edb først og fremmest et internt, administrativt værktøj. Grundtanken i DKKs nuværende edb-system er, at DKKs medlemmer – via internettet – skal have adgang til den guldgrube af oplysninger om hunde, der allerede findes i DKKs registre. Med al den viden kan den enkelte hundeejer dykke ned i præcis de områder, der interesserer ham/hende.
Dansk Kennel Klub | Parkvej 1 | 2680 Solrød Strand | T: 56188100 | F: 56188191 | E-mail: post@dkk.dk