CMS123.com
Send til en ven   Print   Sitemap                 
Om DKKOm hundeKøb hundFor opdrættereAktiviteterUddannelse/kurserUdstillinger Del siden |

Fyrværkeri 

Begræns fyrværkeri til Nytåret – Hjælp med påvirke politikerne

OBS! Underskriftsundersamlingen fortsætter, da informationsmaterialet endnu ikke er nået ud til alle de praktiserende dyrlæger! /-02.02.2012.

Du kan skrive under her inden udgangen af januar 2012.
For nogle år siden medvirkede DKK til at få ændret fyrværkerilovgivningen, så det ikke længere er tilladt at skyde fyrværkeri af året rundt. På det tidspunkt havde fyrværkeridillen taget totalt overhånd, og der kunne næsten ikke holdes en rund fødselsdag eller et studentergilde, uden at der skulle fyres fyrværkeri af til stort ubehag og gene for hunde – og i øvrigt for mange andre dyr. Loven blev ændret, så der kun måtte sælges fyrværkeri i perioden 1. dec. til 31. dec. og der kun må affyres fyrværkeri i perioden fra 1. dec. til 5. jan.

Men det er ikke godt nok, for der er stadig alt for mange hunde og familier, hvis hverdag er et helvede fra midten af november til langt ind i januar. Dyrlæger vurderer, at ca. 1/3 af landets hunde (dvs. ca. 180.000) lider alvorligt under skyderiet. DKK har derfor rettet henvendelse dyrevelfærdsordførerne i Folketingets forskellige partier og stillet forslag om, at besiddelse og affyring af fyrværkeri kun bør være tilladt i nogle ganske få dage omkring Nytår. Samtidig har vi anbefalet, at man helt forbyder knaldfyrværkeri. I skrivende stund har ordførere fra både regerings- og oppositionspartier meddelt, at de vil se positivt på DKK’s henvendelse.

Du kan bidrage til at få løst fyrværkeriproblemerne. Det kan du gøre ved at støtte op om DKK’s forslag med din underskrift. Du kan skrive under her på hjemmesiden, på DKK’s Facebookside eller på www.HUNDEN.dk Jo flere, som støtter forslaget, jo mere indtryk gør vi på Folketingspolitikerne.

N.B. Husk også DKK’s tilbud om at holde Nytår på særlige fyrværkerifri campingpladser, beskrevet i HUNDENs oktobernummer.

 

Dansk Kennel Klub  |  Parkvej 1  |  2680 Solrød Strand  |  T: 56188100  |  F: 56188191  |  E-mail: post@dkk.dk