Hvad er forskellen på en dispositionserklæring til avl og en dispostionsberettiget ejer (i dag betegnet som en underskriftsberettiget ejer)?
Som ejer og opdrætter kan man naturligvis selv benytte sin hund til avl, hvis den i øvrigt opfylder de avlsrestriktioner/sundhedskrav, der stilles til den pågældende race. Men man kan også låne hunden ud eller selv låne en hund til avlsbrug fra en anden opdrætter. Denne fremgangsmåde benyttes i situationer, hvor ejeren af hunden ikke ønsker at sælge den, men gerne vil lade den udlåne i kortere periode, og det kan være meget fornuftig, fordi metoden kan bidrage til at sikre, at en opdrætter benytter tilstrækkeligt mange forskellige blodlinier og ikke bare bruger sine egne hanner til egne tæver.
Man kan altså afgive avlsretten over sin hund til en anden person (eller flere personer) i en given periode.
Dette kræver, at der udfyldes en formular (Dispositionserklæring til avl) som kan fås i DKK.
Den udfyldte formular skal registreres i DKK for at være gældende. Prisen for registrering finder du her. Beløbet skal indsendes samtidig med formularen. Det juridiske ejerforhold til hunden ændres ikke af en sådan erklæring.
Eksempel 1: Bjarne Brun ejer en tæve. Han underskriver en dispositionserklæring af 6 måneders varighed til en opdrætterkollega, Susanne Sort, som er indehaver af kennelmærket ”Sort”. Susanne Sort kan nu opdrætte et kuld hvalpe efter den lånte tæve ”i eget navn”. Dvs at hvalpene kommer til at hedde Sort Frida, Sort Freja osv.
Eksempel 2: Bjarne Brun er for nylig flyttet sammen med Lene Lys og i fællesskab har de købt en tæve. Bjarne Brun er underskriftsberettiget ejer (se nedenfor) af tæven. Lene har i 10 år været indehaver af kennelmærket ”Lys”. Nu vil Lene gerne bruge den fællesejede tæve i avl. Hun vil også gerne have, at hvalpene kommer til at bære hendes kennelmærke. Det kan lade sig gøre på to måder. Enten skal Bjarne Brun gøres til medindehaver af Lenes kennelmærke. Eller også skal der udstedes en dispositionserklæring om avl til Lene, så hun kan benytte hunden alene, idet man skal huske, at man ved en opdrætter forstår den/de, som i parringsøjeblikket ejer tæven eller disponerer over tæven til avl.
Eksempel 3: Fire personer (et ægtepar, Gorm og Gitte Grøn, og to enkeltpersoner, Børge Blå og Georg Grå) ejer i fællesskab en tæve. Gitte er underskriftsberettiget ejer af tæven. Gorm og Gitte har kennelmærket ”Grøn”. Nu vil Gorm og Gitte lave et kuld hvalpe med kennelmærket ”Grøn”. Det kræver, at der udstedes og underskrives en dispositionserklæring om avl, hvor de fire fællesejere af hunden midlertidigt overdrager avlsretten på tæven til kun at omfatte Karl og Gitte. I praksis er det kun Gitte, som skal skrive under på dispositionserklæringen på alle fires vegne, fordi det er hende, som er underskriftsberettiget i forhold til DKK.
Underskriftsberettiget ejer af hund (tidligere betegnet dispositionsberettiget ejer)
Mange misforstår desværre ordet dispositionserklæring og kommer til at forveksle det med ordet ”dispositionsberettiget ejer” af en hund – en betegnelse, som DKK anvender i mange sammenhænge. I dag har DKK har ændret ordet ”dispositionsberettiget ejer” til ”underskriftberettiget ejer” Det betyder ganske enkelt, at hvis hunden har flere ejere, så er det kun én person, nemlig den underskriftberettigede ejer, som behøver at skrive under på f.eks. registreringsanmeldelser, anmeldelsesblanketter, dispositionserklæringer m.v. – og dermed kun denne person, og dermed på ejernes vegne ”tegner” ejerkredsen overfor DKK. På den måde skal DKK ikke indhente underskrifter fra to eller flere ejeren af hunden.
Ved køb af hund hvor der skal være flere ejere, skal køberne oplyse, hvilken én af personerne som skal være den underskrifberettigede ejer overfor DKK. Man må altså vælge, hvem som skal underskrive overfor DKK. Hvis dette ikke er oplyst, vælges altid den først nævnte person på ejerskifteblanketten som den underskriftberettiget ejer overfor DKK.
Bemærk i øvrigt om kennelmærker og avl
- Hvis et kennelmærke indehaves af to eller flere personer, skal alle også eje tæven eller disponere over tæven til avl.
- Hvis en tæve ejes af flere personer og kun en af ejerne har kennelmærke, kan hvalpene kun registreres med kennel-mærkeindehaveren som opdrætter, og tæven skal derfor enten ejerskiftes til den pågældende, eller der skal udfyldes en dispositionserklæring til den person, som er indehaver af kennelmærket.
- Hvis tæven ejes eller disponeres til avl af to opdrættere med hver sit kennelmærke, kan afkommet efter tæven ikke stambogsføres med noget kennelmærke.
|
