Alle hvalpe skal være ID-mærkede inden de er 8 uger gamle og forlader opdrætteren. DKK benytter kun chip-mærkning.
Dansk Kennel Klub sender automatisk besked til Dansk Hunderegister, når der - sammen med stambogsføringen - er betalt til Dansk Hunderegister.
Hvis en hvalp dør inden ID-mærkningen - tilbagebetales gebyret for stambogen, ID-mærkningen og Dansk Hunderegister. ID-mærkeren skal blot meddele dette på ID-mærkningsformularen.
Grundlæggende er det sådan, at en hund skal have et EU pas for at måtte passere grænserne i EU – og altså også for at måtte komme tilbage til Danmark. Fra den 3. juli 2011 vil kun elektronisk mærkning (og altså ikke en øretatovering) blive godkendt ved grænsepassage i EU. Dog kan hunde, der allerede er ID-mærket med en tatovering inden 3. juli 2011, fortsat passere grænserne uden at skulle have en chip.
Se nyeste opdaterede liste over ID-mærkere nedenfor.