Hvem kan afholde DKK Agility instruktøruddannelse? Det kan DKK Agilityudvalg og DKK- kredsene i samarbejde med DKK Agilityudvalget.
Hvem kan påbegynde en Agility instruktøruddannelse? Medlemmer af DKK kan efter en indstilling fra en DKK kreds, en specialklub eller en DKK godkendt Agilityforening påbegynde instruktøruddannelsen. Eleven skal dog kunne opfylde følgende krav:
- Eleven skal være fyldt 18 år
- Eleven skal have gennemført DKKs basiskursus
- Eleven skal have bestået DKKs adfærds- og håndteringskursus
- Eleven skal have konkurreret i agility med egen hund, og arbejdet med agility i mindst 2 år.
Uddannelsens forløb
- Modul 1 Agility er et forberedelseskursus (inden start forudsættes at basisuddannelse er gennemført og adfærdsuddannelse er bestået).
- Modul 2 Agility - elevtid hos en autoriseret DKK agility instruktør
- Modul 3 Agility - afsluttende prøve skriftlig/mundtlig og praktisk.
Ad 1. Modul 1 Agility - Forberedelseskursus Kurset afholdes over en weekend.
Der udsendes nyeste agilityreglement som skal være studeret inden kurset, samt opgaver vedrørende undervisningsforberedelse som skal løses og medbringes på kurset.
På forberedelseskurset vil følgende emner blive behandlet:
- Gennemgang af generelle regler for prøver og konkurrencer
- DKKs regler for agility
- Gennemgang af forhindringer og indlæringsprincipper
- Introduktion til kommandoer og forskellige typer af handling
- Banebygning .
- Hvad er instruktørens opgaver herunder etik og ansvar
- Kursusforløb med introduktionsaften m.v.
- Gennemgang af papirer og blanketter vedr. agilitykonkurrencer
- Indlæringsmetodik og problemløsning
- Video – gennemgang af handling, hunde og fører adfærd i relation til træning
Ad 2. Modul 2 Agility - Elevtid Som elev følger man en autoriseret instruktørs undervisning. Elevtiden er max. 3 kursusperioder (1½ år). Inden elevtidens udløb skal eleven indstilles til den afsluttende prøve. Sker dette ikke, må eleven betragtes som ikke egnet.
Som elev har man ikke ansvaret for holdet, men skal i samarbejde med den autoriserede instruktør deltage i tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Eleven skal ligeledes deltage i tilrettelæggelse og afholdelse af en teoriaften.
Instruktøren er ansvarlig for, at eleven undervises i og underviser efter korrekte indlæringsprincipper, samt at der tages hensyn til de forskellige hundetyper og hundeførernes forskellige erfaringsniveau.
Instruktøren anbefaler eleven til den afsluttende prøve. Beslutning om den endelige indstilling træffes af kredsen. For andre foreninger træffes beslutningen af de personer, der står for instruktøruddannelsen.
Ad 3. Modul 3 Agility - Afsluttende prøve Prøven afholdes over en dag (lørdag eller søndag).
Den afsluttende prøve består af en skriftlig, en mundtlig og en praktisk del, hvor følgende emner vil blive behandlet:
- Fremlæggelse af en banetegningsopgave (bl.a. sværhedsgrad og handlingsmuligheder)
- Konkurrenceregler (forhindringer/bedømmelse)
- Indlæringsprincipper (handling og kropssprog)
- Instruktøren mangeartede opgaver
- Instruktion af kursister via videooptagelser fra undervisningssituationer
- Prøve i udfærdigelse af papirer, protokoller, dommersedler og resultatlister
- Spørgsmål i forbindelse med ting som er gennemgået på forberedelseskurset, f.eks. regler for instruktøruddannelse i DKK, problemløsning, undervisningsmetodik, afholdelse af teoriaften m.m.
Det er en god ide at medbringe lommeregner, saks samt blyant og viskelæder.
Prøven gennemføres og bedømmes af personer udpeget af DKKs Agility udvalg.
Når prøven er afsluttet og elevens arbejde evt. er godkendt, sender DKKs Agility udvalg en indstilling til DKKs bestyrelse for endelig autorisation.
Som bevis på autorisationen udstedes en instruktørlegitimation. Denne legitimation giver endvidere indehaveren fri adgang til udstillinger og prøver arrangeret af de nordiske kennelklubber og tilsluttede klubber.
DKKs Agility udvalg har nedsat en ad hoc gruppe til gennemførelse af agility instruktøruddannelserne og du er altid velkommen til at rette henvendelse til disse personer: Erling Olsen e-mail: eol@danskbyggeri.dk
Pia Paulsen e-mail: pipa@dansk-kennel-klub.dk
|