CMS123.com
Send til en ven   Print   Sitemap                 
Om DKKOm hundeKøb hundFor opdrættereAktiviteterUddannelse/kurserUdstillinger Del siden |

Afklaring af slægtskabsforhold 

Vejledning til opdrættere om DNA testning

I tilfælde hvor der pga. et uheld er tvivl om, hvem der er far til de hvalpe, ens tæve har fået, bør man altid sørge for at få foretaget en DNA test af de mulige forældredyr og hvalpene.

Det fremgår af DKKs stambogsføringsregler, at opdrættere under alle omstændigheder er pligtige til at medvirke til opklaring af evt. tvivl om forældreskabet til deres kuld, ligesom det fremgår, at opdrætteren er pligtig til at betale de hermed forbundne omkostninger, hvis det viser sig, at slægtsskabsforholdene ikke svarer til det, opdrætteren har oplyst på tro og love på registreringsanmeldelsen.

Heldigvis er det således, at ansvarsbevidste opdrættere sørger for at få denne tvivl afklaret, inden registrering af hvalpene.

I praksis foregår det således:

  1. Man kontakter pr. tlf. eller brev professor Merete Fredholm, på Institut for Basal Husdyr- og Veterinærvidenskab
    Faggrupe Genetik og Bioinformatik
    Københavns Universitet
    Grønnegårdsvej 3, 2. sal
    1870 Frederiksberg C
    35 33 30 60 (sekretær)
    35 33 30 74 (Merete)
     
  2. Københavns Universitet fremsender regning.
     
  3. Man får taget blodprøve af de involverede hunde (moderen, de mulige fædre og alle hvalpene) hos sin dyrlæge. Dyrlægen skal have vedlagte/efterfølgende ”Vejledning tildyrlægen”, så han ved, hvordan han skal behandle blodprøverne.
     
  4. Merete Fredholm sender resultatet af testen til opdrætteren, som herefter kan registrere hvalpene korrekt. Der kan godt registreres hvalpe efter flere forskellige fædre i samme kuld. Kopi af Københavns Universitets testresultat skal vedlægges sammen med registreringsanmeldelsen til DKK.

Skema med "Vejledning til dyrlægen” ligger forneden på siden til udskrivning.




 

 
DOC-file: Til dyrlægen - DNA Faderskabsag
PDF-file: Til Dyrlægen - DNA faderskab

Dansk Kennel Klub  |  Parkvej 1  |  2680 Solrød Strand  |  T: 56188100  |  F: 56188191  |  E-mail: post@dkk.dk